Kendte8. marts 2017

Kørte galt på vej til frieri: Her trodser han smerterne på hospitalet

Selv ikke en voldsom trafikulykke skulle stoppe Jamacio Kimble i at fri til sin kæreste.

Amerikanske Jamacio Kimble havde planlagt sit frieri ned til mindste detalje.

Han ville overraske sin kæreste på deres et-årsdag. Sammen med nogle venner skulle de i kirke, hvor han ville stille det store spørgsmål.

På vej derhen ville han købe nogle blomster med til sin elskede, men på grund af glat føre gik det galt, og dagen endte helt anderledes.

Jamacio mistede kontrollen over bilen, og endte med at køre ind i et hegn. Samtidig borede en del af en metalpæl sig igennem bilen.

Det kunne have slået den lykkelige amerikaner ihjel, men heldigvis slap han fra ulykken i nogenlunde god behold.

Jamacio måtte dog stadig en tur forbi hospitalet, så den romantiske aften var ødelagt.

I stedet kom hans kæreste, Kayla King, og deres venner og familie ind på hospitalet, for at være ved hans side.

Men Jamacio var fast besluttet på, at det planlagte frieri skulle gennemføres på parrets årsdag.

Derfor trodsede han sine mange smerter og døssigheden fra den smertestillende medicin, og kæmpede sig ned på knæ.

Frieriet blev filmet af den kommende bruds søster, og du kan se det rørende øjeblik i videoen over artiklen.

Sponsoreret indhold