Kendte28. april 2016

Kate har kun 6 dage til at indsamle nok penge og redde sin mand

Britiske Kate har lavet en følelsesladet video, hvor hun indtrængende beder alle om at hjælpe med at indsamle nok penge, så hendes kræftsyge mand – der er opgivet af lægerne – kan få alternativ behandling i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kate_og_mike_wedding.jpg
 Foto: YouTube

De havde drømt om et lykkeligt liv fyldt med rejser, kærlighed og børn.

Men lige nu kæmper britiske Kate og Mike en ulige kamp for blot at kunne være sammen.

Mike er nemlig dødssyg af kræft – og han er opgivet af de britiske læger. Lægerne har én gang givet ham en knoglemarvstransplantation, men nu er kræften vendt tilbage. Og lægerne har sagt, at der ikke længere er noget, de kan gøre.

Men Kate har ikke opgivet håbet om at redde sin elskede mand.

Lige nu beder hun indtrængende alle om at hjælpe hende med at skaffe nok penge, så hendes mand kan blive en del af et alternativt kræftprogram i USA.

Men tiden er knap.

Kate har kun seks dage til at indsamle pengene.

Og der er lang vej endnu.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kate_og_mike_wedding.jpg
 Foto: YouTube

Kate og Mike på deres bryllupsdag i juni 2015, da de troede, kræften var fortid. Foto: YouTube

Indtil videre har hun indsamlet lidt over 150.000 britiske pund via GoFundMe – svarende til lidt over 1,4 millioner kroner. Men for at kunne blive en del af kræftprogrammet, der gennemføres på The University of Pennsylvania’s Abramson Cancer Centre, skal Kate indsamle i alt 400.000 britiske pund – altså hele 3,8 millioner kroner.

Så hun mangler stadig 240.000 britiske pund, 2,2 millioner danske kroner, for at hendes mand kan blive en del af programmet. Og hun har kun seks dage til at indsamle pengene, så Kate har travlt.

Hun har derfor lavet en hjerteskærende video, hvori hun beder alle om give et bidrag – store som små – i håbet om, at hun stadig kan nå at redde sin mand.

- Hej, jeg hedder Kate Brandon. Og jeg beder dig om at hjælpe med at indsamle penge til min mand, så vi kan redde hans liv, siger en meget følelsesladet Kate i videoen, du kan se nederst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/kate_og_mike_i_graesset.jpg

Kate og Mike. Foto: YouTube

- Jeg er så taknemmelig for alle de øjeblikke, vi har haft sammen de sidste to år, fortæller Kate i videoen.

For to år siden fik Mike en knoglemarvstransplantation – også takket været en kampagne, hvor familien bad offentligheden om hjælp til at finde en egnet donor. Men desværre er kræften vendt tilbage.

- Nu beder jeg jer om hjælp, for Mike har fået et tilbagefald. Og denne gang er det meget mere alvorligt end sidst.

- Hans eneste chance er at blive en del af en behandling kaldet CAR T-Cell Terapi, der ligger i USA. For at få ham derover har jeg brug for mindst 400.000 britiske pund, og jeg har brug for pengene hurtigst muligt.

https://imgix.seoghoer.dk/mike.jpg

Mike er opgivet af de britiske læger. Hans eneste håb er alternativ behandling i USA. Foto: YouTube

- Jeg ved, at vi kom igennem det sidst. Og jeg ved, at vi kan komme igennem det igen, fortæller Kate i den rørende video.

Selv om selve behandlingen dækkes af universitet i Pennsylvania, skal familien selv dække alle omkostninger til transport og medicin.

Du kan følge indsamlingen og selv give et bidrag her.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_50.png

Sponsoreret indhold