Kendte8. oktober 2015

Mirakuløs redningsaktion: - Jeg blev hos ham gennem det hele

Da Nicole Grahams hest sad ubehjælpeligt fast i sandet, tøvede den australske kvinde ikke et sekund: Hun tilkaldte hjælp og blev selv stålfast ved sin elskede hests side gennem hele den tre timer lange redningsaktion. Se alle billederne her

Hesten Astro

Nicole Graham elsker sine heste – og hun vil gå gennem ild og vand for dem. Bogstaveligt talt.

For da én af Nicoles heste blev fanget i et sandt sandhelvede, tøvede den australske kvinde ikke et eneste sekund: Hun skyndte sig at ringe efter hjælp, og mens redningsmandskabet kæmpede med at få hesten befriet i tide, blev Nicole stålfast ved sin hests side.

Du kan se billederne af redningsaktionen i galleriet øverst i denne artikel.

Hele den dramatiske redningsaktion tog sin begyndelse i februar 2012. Her red Nicole sammen med sin datter på Avalon Beach i Victoria-staten i Australien.

Mor og datter samt hestene var vant til at ride på stranden, men netop denne dag gik noget grueligt galt.

For pludseligt sad datterens hest Astro fast i sandet. Uhjælpelig fast. Og den 500 kilo tunge hingst begyndte langsomt, men sikkert at synke dybere og dybere ned i sandet.

Nicole reagerede prompte. Hun skyndte sig at ringe efter hjælp og få sin datter – der sad på Astro – væk fra hesten og i sikkerhed.

Imens satte Nicole sig ned ved siden af den panikslagne hest – og hun rykkede sig nærmest ikke ud af stedet i de tre timer, hvor tililende forsøgte at få Astro fri.

Først kom en nabo forbi med en traktor. Forsigtigt forsøgte de at trække Astro op af sandet, men uden held. Lidt senere kom brandvæsenet.

Med sig havde de planker, reb og seler. Astro fik noget beroligende medicin, mens holdet flere gange forsøgte at få ham fri. De skulle handle hurtigt, for tidevandet var på vej og ville inden længe oversvømme stranden – og dermed Astro.

Efter tre timers intenst redningsarbejde lykkedes det! Astro kom fri, udmattet og dækket af mudder. Efter en tiltrængt hvilepause og afvaskning kunne den heldige hest og ejer vende hjem. Uskadte, men i live.

Du kan se billeder af den mirakuløse redning i galleriet øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold