Kendte30. maj 2016

Debatten raser: Hvorfor skulle gorilla dø fordi 4-årig faldt ned til ham?

Debatten raser, efter at personalet i en amerikansk zoo lørdag skød og dræbte en gorilla, efter at en 4-årig dreng var faldet ned til den. Det burde slet ikke have været nødvendigt, lyder kritikken nu fra flere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gorilla.jpg
 (Foto: YouTube)

Var der ingen anden udvej end at skyde og dræbe en 17 år gammel gorilla, efter at en 4-årig dreng lørdag faldt ned til den i en zoologisk have i USA?

Jo, mener flere, der nu kritiserer personalet i Cincinnati Zoo & Botanical Garden for ikke at have forsøgt andre udveje lørdag, da dramaet tog sin begyndelse.

Ifølge kritikerne burde personalet have forsøgt at bedøve den over 200 kilo tunge silverback han-gorilla Harambe i stedet for at skyde og dræbe den. Flere mener også, at gorillaen – der bar rundt på den lille dreng i flere minutter – ikke havde til hensigt at gøre drengen fortræd.

Personalet i den zoologiske have forsvarer sig med, at drengen var i ”overhængende livsfare”, og at der ikke var tid til at vente på, at en eventuel bedøvelse ville virke.

- Vi er knuste over at miste Harambe, men et barns liv var i fare, og derfor var en hurtig indsat fra vores Dangerous Animal Response Team nødvendig, udtaler zoo-direktøren Thane Maynard i en Facebook-opdatering på den zoologiske haves Facebook-side.

- Vores første reaktion var at forsøge at få gorillaerne ud af indhegningen. De to hunner adlød, men det gjorde Harambe ikke. Det er vigtigt at forstå, at når barnet stadig var inde i indhegningen, var dét at bedøve en 200 kilo tung gorilla ikke en mulighed. Bedøvelsen træder ikke i kraft, før at der er gået flere minutter, og barnet var i overhægende fare. Derudover er der en risiko for, at dartpilen med bedøvelsen ville gøre situationen endnu værre, siger zoo-direktøren Thane Maynard.

Også drengens forældre har fået skarp kritik fra flere. Mange mener, at forældrene burde straffes, fordi de ikke holdt godt nok øje med sønnen, og at han derfor endte hos gorillaerne. En online underskrift-indsamling, hvis formål er at få forældrene straffet, har på få dage fået over 76.000 underskrifter.

Drengens forældre har også udtalt sig i kølvandet på den triste historie.

- Vi takker Gud for, at vores dreng er i sikkerhed. Han er derhjemme og har det godt. Vi takker dybfølt for den hurtige indsats fra personalet i Cincinnati Zoo. Vi ved, at dette er en svær tid for den, og at de sørger over tabet af deres gorilla. Vi håber, at alle vil respektere vores privatliv i denne tid, udtaler forældrene i en pressemeddelelse.

Flere af kritikerne, der mener, at gorillaen ikke ønskede at gøre drengen fortræd, henviser til en lignende sag fra 1986, hvor en dreng også faldt ned til en gorilla i Jersey Zoo.

De skrækslagne zoo-gæster kunne dog hurtig se, at gorillaen på ingen måder ønskede at gøre drengen, Levan Merritt, fortræd. I stedet sørgede den enorme gorilla ved navn Jambo for at beskytte drengen, da en anden gruppe aber nærmede sig.

Herunder kan du se en video, der viser den 4-årige dreng sammen med gorillaen Harambe, før at personalet skød og dræbte dyret:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_93.png

Sponsoreret indhold