Kendte28. november 2016

H&M har offentliggjort sin julereklame – og den er fantastisk

Tøjgiganten H&M har netop offentliggjort årets julereklame, som er en rørende fortælling om at stå sammen midt i højtiden. Se den rørende kalender lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hm.jpg
 (Foto: YouTube)

Julen står for døren – og det betyder foruden juleknas og julegodter en masse godt jule-TV. Og højtiden betyder faktisk også en række skønne julereklamer, for reklamer for den skønne årstid plejer som regel at være en tand bedre end andre reklamer.

Se nu blot denne rørende julereklame, som H&M netop har offentliggjort. Reklamen er både smuk og rørende – og så er den også spækket med et par vaskeægte verdensstjerner.

Julereklamen – der har fået titlen ”Come Together” – er nemlig instrueret af den prisvindende instruktør Wes Anderson, der tidligere har instrueret storfilm som ” The Darjeeling Limited” og ”The Grand Budapest Hotel”.

Julereklamen for tøjgiganten handler om en togfører, der forsøger at redde julen for alle passagerne, da toget viser sig at blive 11 timer forsinket. I rollen som togføreren ses Adrien Brody.

Du kan se den skønne reklame her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold