Kendte29. august 2015

Falckreddere hyldes: Hjalp Katrines datter til verden – på stuegulvet

Katrine og resten af hendes familie hylder falckreddere fra Aalborg, der pludseligt måtte agere jordemødre, da Katrine gik i fødsel hjemme i stuen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11953051_10153722955509059_1147732657837894675_n.jpg
 Facebook

- En lille solstrålehistorie og den største tak forældre kan give!

Sådan skriver Katrine Bragenholt Melgaard Johansen på sin Facebook.

Den unge kvinde er ovenud lykkelig, for hun er netop blevet mor til en lille velskabt pige. Og fødslen gik ikke, som Katrine helt havde regnet med – og det er derfor, hun nu har skrevet en længere ”TAK” på Facebook.

Takken er rettet mod to falckreddere fra Falck Aalborg, der hjalp Katrines lille datter til verden – i Katrines stue vel at mærke. Den unge mor nåede nemlig aldrig på fødeafdelingen, før at den lille ny ville se dagens lys.

https://imgix.seoghoer.dk/11953051_10153722955509059_1147732657837894675_n.jpg
 Facebook

Falckredderne Lars og Michael, der hjalp Katrines lille pige til verden. Foto: Facebook

- Natten til torsdag d. 20 august, havde jeg veer, og pludselig tog det fart. Min mand og jeg nåede kun at ringe til fødegangen og melde vores ankomst, og så gik det stærkt. Vandet gik og der var massive presseveer, som gjorde det klart, at vi var nødt til at ringe efter hjælp, for vi ville ikke nå fødegangen, skriver Katrine i et opslag på Falck Aalborgs Facebook-side og tilføjer, at der kom to ”meget kompetente ambulancereddere” – og med ét var hele sofaen samt stuen omdannet til en fødestue.

- Sikke et fantastisk samarbejde vi lynhurtigt fik. KL. 00.43 kom vores datter til verden, og så gik turen ind mod sygehuset, efter de havde undersøgt både baby og jeg. Undervejs begyndte jeg at bløde rigtig meget, så der blev sat lidt fart på ambulancen, skriver Katrine og tilføjer, at de to falckreddere blev ved hendes side på hospitalet, indtil at lægerne og jordmødrene havde undersøgt hende og havde situationen under kontrol.

- Der var ikke ét tidspunkt jeg følte mig utryg eller på anden måde hægtet af under hele forløbet. I dag fik vi så uventet besøg af disse to fantastiske mænd, som gerne ville se at vi havde det godt. Jeg var og er stadig meget overvældet over deres arbejde og deres besøg i dag. Topprofessionelt og jordnært på én og samme tid. Derfor vil jeg gerne dele min tak med jer. Verdens største tak til Lars og Michael. I kan være stolte af at have dem som reddere. (Håber ikke de har noget imod, at jeg deler et billede med dem på). Tak af hele hjertet.

Sponsoreret indhold