Kendte24. juli 2015

Rørende: Her redder de strandet spækhugger

Den unge spækhugger kom lidt for tæt på land
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spaekhugger3_0.png
 Whale Point

Da en ung spækhugger blev fanget på nogle klipper ud for Canadas vestkyst, trådte et hold frivillige til for at hjælpe.

Det var i onsdags, at det store havdyr fik forvildet sig ind på lavt vand, hvor den blev overrasket, da tidevandet trak sig tilbage. Spækhuggeren var fanget på klipperne.

Heldigvis var hvalforskeren Hermann Meuter lige i nærheden sammen med sin kollegaer, og de var hurtigt på pletten for at hjælpe spækhuggeren.

- Først var hun stresset, du kunne se, at hendes vejrtrækning blev hurtigere, men derefter, tror jeg, at hun fandt ud af, at vi var der for at hjælpe, har Hermann Meuter sagt til CBC News.

https://imgix.seoghoer.dk/spaekhugger5.png
 Whale Point

Med håndklæder og vand holdt forskerne spækhuggeren nedkølet. (Foto: Whale Point)

I otte timer kæmpede de frivillige for at redde spækhuggerens liv. Og de brugte både håndklæder og vand, så spækhuggeren kunne holde sig afkølet, mens den lå på klipperne.

Og da tidevandet kom igen hen på eftermiddagen, kunne spækhuggeren endelig komme tilbage i vandet.

Spækhuggeren kunne igen komme ud til sin flok, der lå lige ude i bugten.

- Vi havde alle taget os af denne spækhugger, så der var jubel, da hun endelig kom fri, fortæller Hermann Meuter.

https://imgix.seoghoer.dk/spaekhugger1.png
 Whale Point

Spækhuggeren var endelig tilbage i vandet. (Foto: Whale Point)

Efter redningsaktionen har gruppen af frivillige delt deres oplevelse på Facebook.

- Hun græd ofte, og det knuste vores hjerter, men da tidevandet kom, var der klapsalver, da hun endelig var fri igen, skriver de i Facebook-opslaget.

Sponsoreret indhold