Kendte11. august 2015

Vild video: Her får betjent sit livs CHOK

Betjenten Mark Rodriguez var vidne til ét af naturens vilde fænomener, da han kom kørende i sin politibil i slutningen af maj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lyn_politi.jpg
 YouTube

Politibetjenten Mark Rodriguez havde i slutningen af maj en arbejdsdag, som han nok sent – hvis ikke aldrig – glemmer.

Da han tirsdag morgen, den 26. maj, passerede den såkaldte Tchoutacabouffa-flod i det sydlige Mississippi, USA, spillede naturen pludseligt med de helt store muskler, da et gigantisk lyn slog ned lige foran hans politibil.

Hele det spektakulære syn blev foreviget takket være politimandens kamera, der sad i forruden.

… Og selvom der ikke er lyd på det fantastiske videoklip, kan vi nok roligt konkludere, at Mark Rodriguez gav lyd fra sig, da han fik naturens enorme kræfter at føle. Og var han morgentræt, var han det formentligt ikke mere.

Mark Rodriguez valgte senere at køre tilbage til ’nedslags-stedet’, hvor han tog dette billede, der viser præcis hvor voldsomme kræfter et lynnedslag har.

https://imgix.seoghoer.dk/lyn_bro.jpg
 Gautier politistation

Politibetjenten tog dette billede af broen, hvor det nemt ses, hvordan lynet har gjort sit indhug (Foto: Gautier politistation)

Mark Rodriguez’ politiafdeling i Gautier lagde efterfølgende den spektakulære videooptagelse på YouTube, og her er den allerede blevet set mere end 55.000 gange. For selvom lyn og torden er et naturligt fænomen, er det ikke hver dag, at et lynnedslag bliver fanget på kamera på tæt hold.

Du kan se den imponerende video her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold