Kendte29. juli 2015

Nurh! Her er internettets sødeste og sjoveste hunde

Det vrimler med søde og særprægede vovser på internettet – vi har samlet et stort galleri med et lille udpluk af dem. Så kan du jo passende nyde billederne og finde din firbenede favorit

De sødeste hunde

Der er fare for, at du udbryder alt fra ”nuurhh… hvor sødt” til ”åhh… mit hjerte smelter”, når du ser disse billeder. Vi har nemlig samlet et galleri med nogle af de sødeste og mest særprægede vovser, og der var masser at vælge imellem, for det vrimler nemlig med populære hunde på internettet.
I denne artikel møder du således både Corgnelius og Stumphrey, som er to uimodståelige corgi’er. De to firbenede venner er så populære, at de har deres egen hjemmeside - og endda udgivet deres egen bog "The life of Corgnelius and Stumphrey - The Cutest Corgis in the World". På Instagram følger næsten 50.000 deres hverdag, der er fyldt med sjov og spas - og masser af kiks og klap.
https://imgix.seoghoer.dk/doog.jpg
Her er det (fra øverst i venstre hjørne) Tuna, Marnie, Corgnelius og Stumphrey samt den blinde lille retriever-hvalp Ray Charles. Se alle billederne øverst i artiklen
Du får også mødt den lille spirrevip Marnie med den skæve tunge. Marnie blev fundet i skidt forfatning i Connecticut i 2012 - men er i dag en meget populær lille fyr med sin egen hjemmeside og tusindvis af fans verden over. I vores galleri får du også hilst på den nuttede pelsklump Boo, der mest af alt ligner en tøjbamse, og du får set til den noget pudsige Tuna, som er blevet berømt og beundret for sine "flotte" tænder. Og du får også mulighed for at møde den bedårende Ray Charles, som er en lille blind golden retriever-hvalp. Nyd alle billederne øverst i denne artikel. ... og så kan vi altså heller ikke stå for lille Nala, der er vores kollega Saras lille hund. Nala var så uheldig at brække benet, da hun var lille, men nu er hun heldigvis i hopla igen.
https://imgix.seoghoer.dk/sara.jpg

Sponsoreret indhold