Kendte30. august 2016

Sandt eller falsk? Dykker ansigt-til-ansigt med KÆMPE hvidhaj

Et billede af en dykker, der er faretruende tæt på havets nok mest frygtede fisk, hvidhajen, gik i weekenden viralt. Men er billedet blevet manipuleret? Ja, mener nogle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hajen.jpg
 (Foto: Privat)

Den er kendt som havets mest frygtede fisk, og det er de færreste, der ønsker at plaske rundt i vandet, hvis de ved, at den lurer lige under overfladen.

Derfor har dette billede også vakt en del opmærksomhed, siden billedet begyndte at florere på de sociale medier fredag.

Billedet viser nemlig en dykker, der står ansigt-til-ansigt med den frygtede hvide haj – og der er hverken bur eller båd, der beskytter manden mod det frygtede rovdyr.

Det pudsige billede dukkede første gang op på Facebook-siden Perth and WA Fishing fredag.

- Min bror sendte mig dette billede taget af en lokal dykker nær Augusta, der skubber en hvidhaj væk med sin handske, stod der som kommentar til billedet, der hurtig fik mange ”likes” og ikke mindst kommentarer.

Mens nogle kalder billedet ”vildt fedt”, er der andre, der dog er noget mere skeptiske. Flere mener nemlig, at billedet må være forfalsket. Nogle mener således, at det er let at se, at billedet har været en tur igennem et fotoredigeringssystem.

Andre mener dog, at billedet er vaskeægte.

https://imgix.seoghoer.dk/haj_1.jpg
 (Foto: Facebook)

Sandt eller falsk? Hvad mener du? Foto: Facebook

Det australske medie WA Today skriver således, at billedet har været igennem et program for at få fastslået, om det er blevet redigeret – og det er det ifølge mediet ikke.

I stedet skriver WA Today, at det angiveligt lykkedes dykkeren at komme så tæt på hvidhajen, fordi den havde siddet fast i noget fiskenet i et stykke tid og derfor var ”rundt på gulvet”, efter at dykkeren havde fået den fri af nettet.

En hajekspert, som det australske medie har talt med, siger dog, at hajen må være druknet, hvis den havde siddet fast i nettet i et stykke tid – en haj kan nemlig ikke trække vejret, hvis den ikke svømmer konstant.

Så Så indtil videre er billedet altså lidt af et mysterium. Men det ser vildt ud under alle omstændigheder.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_47.png

Sponsoreret indhold