Kendte29. maj 2016

Du får 10.000 kroner hvis du giver dit barn dette navn

Preben Steen Nielsen fra Vejle er ked af, at nærmest ingen bliver døbt Preben længere. Og det har han tænkt sig at gøre noget ved – derfor kan du nu få 10.000 kroner ned i foret, hvis du vælger at døbe din dreng Preben
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lille_dreng.jpg
 Foto: All Over

Er du blevet en lykkelig nybagt forælder, men ved du stadig ikke, hvad du skal kalde Lillemand? Ja, så er der nu hjælp at hente (og ikke mindst en klækkelig pose penge oveni).

For danske Preben Steen Nielsen fra Vejle udlodder nu 10.000 kroner til det forældrepar, der vælger at døbe deres dreng Preben.

Årsag? Preben synes, det er ærgerligt, at der er så få, der bliver dømt Preben i dag.

På sin Facebook-profil opfordrer Preben – der kalder sig selv ”en uddødende race på 34 fra Vejle” – alle til at dele hans opslag, så nogle nybagte forældre forhåbentlig får lyst til at få 10.000 kroner og en dreng ved navn Preben:

- Jeg hedder selv Preben og har gjort det hele mit liv. Jeg er glad for mit navn, som jeg har arvet fra min farfar. Det er måske en smule gammeldags, men jeg er stolt af det og føler lidt, at det er min pligt, at sikre navnets fortsatte eksistens og samtidigt gøre det mere moderne.

- De seneste mange år er der ikke døbt én baby i Danmark med navnet Preben. Jeg har derfor besluttet, at give 10.000 kr kontant til den næste der døber sit barn Preben, giver mig en kopi af dåbsattesten og inviterer mig med til barnedåben, skriver Preben i sit Facebook-opslag.

Og indtil videre er en del af hans bøn da gået i opfyldelse. Opslaget er hvert fald allerede blevet delt over 3.200 gange.

Fra 2004 til 2014 er der ifølge Danmarks Statistik kun født én person med navnet Preben.

Sponsoreret indhold