Kendte26. november 2015

Glædelig Thanksgiving: Det vidste du ikke om helligdagen

I dag er det ”Thanksgiving Day”, eller ’Taksigelsesdagen’, som vi kalder det på dansk. Vi har samlet en række fakta om den traditionsrige dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/takkalkun2.jpg
 Foto: All Over Press

Torsdag den 26. november fejrer amerikanerne ”Thanksgiving Day”. Det er en helligdag fyldt med mange traditioner for, hvordan man skal fejre dagen og hvilken slags mad, der skal spises.

I USA og Canada, som fejrer dagen i oktober, samles familien, og man sætter sig til bords og indtager et godt måltid mad, mens man siger tak for de ting, man værdsætter.

Men faktisk går traditionen så langt tilbage, at der er sket store forandringer i helligdagen gennem tiden, og mange myter er opstået, og fakta blevet udvisket efterhånden, som traditionen vandt udbredelse i USA.

Derfor har vi samlet en liste over ting, som du måske ikke vidste om den amerikanske helligdag.

1: ”Thanksgiving Day” falder officielt den fjerde torsdag i november og fejres hovedsageligt i USA. I Canada fejrer man Thanksgiving den anden mandag i oktober.

2: I 1863 blev ”Thanksgiving Day” - på dansk ’Taksigelsesdag’ - gjort til en officiel helligdag. Den blev dog fejret første gang allerede i år 1621.

3: På dagen består maden hovedsageligt af kalkun med tranebær og søde kartofler. Til dessert lyder den på græskartærte.

4: Før maden skal spises, er der i mange familier tradition for, at man beder bordbøn og siger tak for året, der er ved at være gået.

5: Dagen blev første gang fejret af de første pilgrimme, der kom til Amerika fra Europa, og som ville holde en tre dage lang fest sammen med de indfødte for at fejre den gode høst.

6: De nyankomne pilgrimme var dog ikke gode venner med de indfødte indianere til at starte med. Pilgrimmene stjal fra indianerne, og de blev uvenner. Men efter en hård vinter, leverede pilgrimmene deres tyvegods tilbage til indianerne, og grobunden for ”Thanksgiving Day” var startet mellem indianere og pilgrimme.

7: Under den første thanksgiving var der dog hverken kalkun eller græskartærte på menuen. Den stod på fyldt and med urter og løg, majsgrød, majsbrød, nødder og indianske retter, da man hverken havde smør til en tærte, og kalkun var svær at fange.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-cta_wild.png

Sponsoreret indhold