Kendte28. juni 2016

Vildt! Danny blev mobbet – nu er han HELT forvandlet

Canadiske Danny havde gennem hele sit liv spist for meget og lavet for lidt. Til sidst vejede han svimlende 141 kilo og var dagligt udsat for ondsindet mobberi. I dag er den unge fyr dog som forvandlet – takket været en god portion viljestyrke. Se hans vilde forvandling i galleriet i denne artikel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/danny_til_front.jpg
 Foto: Instagram/danny_getsfit

Der var engang, hvor Danny Mabley spiste alt for meget og lavede alt for lidt. Hver dag fyldte han sig med chips og slik, mens han lå på sin sofa – og hver dag måtte han kæmpe mod ondsindede mobberier og øgenavne. Mobberiet var så voldsomt, at Danny sank ned i en dyb depression – i en periode måtte Danny blive væk fra gymnasiet i et helt halvt år, fordi han havde det så dårligt.

Men det var dengang. For i dag er Danny Mabley fra British Columbia i Canada en helt anden. Den unge fyr er nemlig ikke længere ”ham den overvægtige”, som alle mobber. Han i stedet ham, som alle ser op til.

Årsagen er, at Danny har gennemgået en helt igennem fantastisk forvandling, efter at han tog en stor og vigtig beslutning for to år siden: Det skulle være slut med chips, slik og sofa-hygge. I stedet skulle den stå på masser af motion.

Og resultatet er ikke til at tage fejl af.

Hvor Danny igen nåede en usund kampvægt på hele 141 kilo, viser vægten i dag 77 kilo. Og hvor hans krop førhen havde en faretruende høj fedtprocent, er den i dag pakket med muskler.

Det skriver Daily Star.

Du kan se Dannys vilde forvandling i galleriet nederst i artiklen.

Det er to år siden, at en overvægtig Danny valgte at lægge sit liv om. Det skete, da en kollega tog ham med i fitnesscentret. Turen i fitness blev noget af en åbenbaring for den unge fyr – for det gik op for ham, at vægtløftning var noget, han faktisk kunne lide. Så Danny fortsatte med at besøge fitnesscentret, og ligeså stille begyndte resultatet at kunne ses på hans krop. Fedtet blev erstattet af muskler.

- Jeg forelskede mig simpelthen i vægtløftning, og med det fik jeg lyst til at spise ordentligt, forklarer den 21-årige canadier til Daily Star.

De sidste to år har han så brugt omkring fem dage om ugen i fitnesscentret, og vægten er dalet fra 141 til 77 kilo. Og mens vægten er faldet, er humøret og selvtilliden steget.

- Jeg er fuldstændig forandret i forhold til den, jeg var for to år siden. Jeg er mere selvsikker, mere stædig, og jeg føler ikke længere, jeg har behov for at prøve at passe ind – jeg føler mig mere tilpas i min egen krop.

I dag arbejder Danny som fitnessinstruktør, hvor han hjælper andre med at få et bedre og sundere liv. Og så har han oprettet en instagram-profil, hvor interesserede kan følge med i hans fantastiske liv og forvandling. Du kan følge ham på instagram her.

Se billeder af Dannys forvandling i galleriet herunder:

Danny Mabley - canadisk fyr i vild forvandling

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_128.png

Sponsoreret indhold