Kendte20. september 2016

Nyt hold efterforskere fastlår: Bror slog lille JonBenét ihjel

Et nyt hold efterforskere har gennemgået den 20 år gamle mordsag om lille JonBenét Ramsey, der blev fundet død i familiens hjem i 1996. Efterforskerne er ikke i tvivl om: Det var JonBenét Ramseys egen bror, Burke, der slog hende ihjel, efter at søskendeparret kom op at toppes over et stykke ananas
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jonbenet_og_burke.jpg
 (Foto: All Over)

Det var et dødsfald, der straks sendte chokbølger gennem hele USA.

Avisforsider kaldte det ”mordet på en lille skønhed”, og hele hjembyen i Boulder, Colorado begræd hendes død.

For hvorfor skulle den livsglade, seksårige skønhedsdronning på brutalt vis myrdes?

Og ikke mindst: Hvem tog livet af den lille skønhed?

I 20 år har efterforskerne forsøgt at finde svar på spørgsmålene – men de er aldrig nået dertil, hvor de kunne forklare, hvad der skete i den skæbnesvangre timer omkring juleaften 1996, hvor den lille JonBenét Ramsey blev kvalt og efterladt i familiens kælder.

Nu mener et nyt hold efterforskere dog at have fundet svaret i den 20 år gamle sag. Ifølge det nye hold var det JonBenéts egen bror, Burke, der tog livet af hende, efter at søskendeparret var kommet op at toppes over et stykke ananas.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jonbenet.jpg
 Foto: All Over

Obduktionen af JonBenét Ramsey viste, at hun havde spist ananas kort før sin død. Foto: All Over

Efterforskerne fremlagde deres teori i CBS-dokumentaren “The Case Of: JonBenét Ramsey”, som kørte over skærmen mandag aften.

Her forklarede holdet, at alle spor i sagen peger mod Burke Ramsey, som var ni år gammel, da hans søster døde på brutal vis i julen 1996.

Efterforskerne tilføjede dog, at det ikke er sikkert, at der var tale om et overlagt mord, men at den niårige bror kan have dræbt sin lillesøster ved et uheld.

I dokumentaren fremlagde efterforskerne – der blev ført an af chefefterforsker James Kolar – også beviser for, at Burke havde være voldelig over for sin lillesøster før. Et år inden hendes død havde han således slået hende i hovedet med en golfkølle, efter at han havde ”mistet besindelsen”.

JonBenét Ramsey – der forinden sin alt for tidlige død havde haft stor succes i skønhedskonkurrencer over hele landet – blev fundet død i familiens kælder 26. december 1996.

Få timer inden hun blev fundet død, havde moderen opdaget et to en halv side sider langt, håndskrevet brev, der lå på trappen til familiens førstesal.

Brevet, der antydede, at lille JonBenét var blevet kidnappet. Foto: All Over

Brevsenderen påstod at have kidnappet den lille pige og forlangte $118.000 (svarende til omkring 780.000 kroner) for at levere pigen tilbage i live. Beløbet svarede næsten på et prik til det beløb, som faderen havde fået i bonus tidligere på året.

I begyndelsen efterforskere politiet da også sagen som en kidnapning, men allerede senere på dagen blev liget af den lille pige fundet i familiens kælder.

Politiet fattede derfor også mistanke mod forældrene og den ni år gamle bror. Familien har gennem alle årene fastholdt, at deres pige blev udsat for en forbrydelse.

Se en trailer for den nye dokumentar her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

De nye efterforskere i CBS-dokumentaren “The Case Of: JonBenét Ramsey” mener, at det var Burke, der – måske ved et uheld – slog sin lillesøster i hovedet med en lommelygte, da hun sent om aftenen forsøgte at tage nogle stykker ananas, som han mente tilhørte ham. Efterforskerne mener ikke, at Burke bevidst forsøgte at dræbe sin søster, men at han ved et uheld slog hende ihjel – og at forældrene derefter forsøgte at dække over broderens ugerning.

Det var derfor moderen Patsy, der havde skrevet kidnapningsbrevet. Undersøgelser af brevet vidste da også, at der var en sandsynlighed for, at det var Patsy, der havde skrevet det, selv om det aldrig er blevet endegyldigt bevist.

De nye efterforskere mener også, at der er en god forklaring på, hvorfor der blev fundet DNA-spor på JonBenét, der hverken matchede forældrene eller Burke. Ifølge det nye hold var den indledende efterforskning så dårlig, at der kan være plantet falsk DNA på JonBenét ved et uheld.

I den nye dokumentar, der består af to afsnit, hævder efterforskerne også, at 911-opkaldet antyder, at forældrene var indblandet. Ifølge efterforskerne kan man på et tidspunkt høre, hvordan forældrene siger til deres søn ”hvad har du gjort”, efter at forældrene formentlig troede, at opkaldet var afsluttet.

Nu håber efterforskerne, at den nye dokumentar kan ende med at opklare den 20 år gamle mordgåde:

- Denne lille piges mordsag er endnu ikke blevet opklaret. I mine øjne kan vi ændre det lige nu, siger en af efterforskerne i dokumentaren.

Du kan se billeder fra sagen i galleriet herunder:

JonBenét Ramsey

Sponsoreret indhold