Kendte22. februar 2017

Video: Børn er flyttet på plejehjem i Vestjylland - og det er fantastisk!

Da der opstod pladsproblemer i en vestjysk børnehave, fandt man på en utraditionel løsning: De små poder ”flyttede ind” på det nærliggende plejehjem – og selv om det ikke var meningen, at de to generationer skulle flytte sammen, kan de nu nærmest ikke undvære hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/video_2.jpg
 (Foto: TV MIDTVEST/Facebook)

Smilene hos de ældre på plejehjemmet Holmbohjemmet i Vestjylland er for tiden ekstra store.

Og det skyldes ikke kun den gode mad og det søde personale.

Plejehjemmet i den vestjyske by Kloster har nemlig fået nye beboere i form af 12 børnehavnebørn, der spreder masser af smil og grin blandt både ansatte og beboere.

De 12 børnehavebørn ”flyttede ind” i plejehjemmets kælder, fordi der var pladsproblemer i deres børnehave – og selv om det ikke var meningen, at de to generationer skulle flytte sammen, kan de nu nærmest ikke undvære hinanden.

Det fortæller Lissi Mikkelsen, der er enhedsleder på plejehjemmet, i et interview med TV Midtvest:

- De ældre kan godt lide, at børnene er her. De kan godt lide, at der er lidt liv, og engang imellem så lister de også lige ned og kigger, for at finde ud af hvad børnene har gang i, forklarer Lissi Mikkelsen.

Børnene er blandt andet med, når der skal spilles banko og spises småkager, og der er ingen tvivl om, at både børnene og de ældre får meget ud af at tilbringe tid med hinanden.

- Da vi startede herovre, der var det udelukkende på grund af noget praktisk. Men der gik ikke ret lang tid, før det gik op for mig, at det her får vi meget mere ud af, end jeg havde forestillet mig. Når jeg havde børnene med ovenpå, så var de interesserede i de gamle, og de gamle var interesserede i børnene, fortæller pædagog Gitte Sig til TV Midtvest og tilføjer:

- De lærer hinandens verden at kende. Jeg kan se på børnene, at de godt kan lide det. Der er en ro ved de ældre, og det smitter af på børnene. Jeg kan mærke, at når de ældre kommer herned, så viser børnene dem en anden form for respekt, forklarer hun.

Se den skønne video herunder:

Sponsoreret indhold