Kendte7. juli 2015

Bobby og Riley ligner ikke hinanden, men de ER tvillinger

Selvom søskendeparret Bobby og Riley George har forskellig hudfarve, er de tvillinger og født med blot 30 minutters mellemrum
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/twins.jpg
 Privat

Kig godt på Bobby og Riley George. De tog skønne drenge ligner ved første øjekast ikke et tvillingpar. Den ene har lys hud og blå øjne. Den anden har brune øjne og mørkere hud.

Men Bobby og Riley ER tvillinger, og de to drenge blev født med 30 minutters mellemrum i 2011.

Da drengene kom til verden i Feltham, West London, var der dog ikke meget, der tydede på, at de ville udvikle sig til to helt forskellige drenge. Dér havde de nemlig ens hudfarve, og drengenes øjenfarve var også den samme.

Men som årene gik, blev det mere og mere tydeligt, at Bobby lignede sin mor Abigail, der har lys hud og blå øjne, mens Riley mere var en kopi af sin far Richard, der er mere mørk i huden.

https://imgix.seoghoer.dk/twins.jpg
 Privat

Riley og Bobby er tvillinger - også selvom de ved første øjekast ikke ligner det. Foto: Privat

Det skriver det britiske medie Mirror.

Da 22-årige Abigail og 26-årige Richard fra Feltham, West London, fandt ud af, at de ventede tvillinger, fortalte lægerne dem, at det var højst usandsynligt, at tvillingerne ville få forskellig hud- og øjenfarve.

Faktisk var sandsynligheden 1:1.000.000. Så Bobby og Riley er et ganske usædvanligt tvillingpar.

Det er dog ikke kun udseendet, der skiller tvillingerne. Også deres personligheder er ganske forskellige, afslører forældrene over for det britiske medie Mirror.

For mens Bobby er en selvstændig og aktiv lille fyr, er Riley mere tilbagelænet og sky.

Sponsoreret indhold