Kendte20. oktober 2016

Berømt mand med halvt hoved ville brænde naboen ihjel

Carlos Rodriguez, der er en lokal berømthed i Miami, fordi han mangler halvdelen af hovedet, skal i retten, tiltalt for forsøg på mordbrand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/carlos.jpg
 Foto: Miamis Politi

Man kan blive berømt for mange ting. 31-årige Carlos Rodriguez blev det, da han i 2010 blev arresteret efter at have forsøgt at købe sig til sex på gaden.

Ikke så meget fordi at den handling er så spektakulær – men da forbryderbilllederne af ham ramte de offentlige tilgængelige arkiver, blev han straks kendt som ”Manden med det halve hoved”.

Selv forklarede Carlos den gang, at hans usædvanlige hovedform skyldes en ulykke, hvor han blev slynget ud igennem forruden på en bil og landede på hovedet.

Nu er han blevet anholdt igen. Denne gang for noget væsentligt mere alvorligt, end at forsøge at betale sig fra lidt horisontal senge-samba.

Ifølge anklagerne så satte han nemlig ild til sine madrasser, i et forsøg på at brænde hele etageejendommen ned og dermed også slå sine naboer ihjel.

Hans offentligt beskikkede forsvarer, har erklæret, at den lokale berømthed, der også er kendt under navnet ”Halfy” højest sandsynligt har mentale problemer.

Du kan se Halfy fortælle om sig selv i videoen her:

Sponsoreret indhold