Kendte30. juni 2015

SNYDT! Arnold og alle andre manipuleret i Facebook-eksperiment

Er du en af de millioner af mennesker, der har skiftet til et regnbuefarvet profilbillede, har du måske deltaget i et socialt eksperiment
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zuckerberg.jpg
 facebook.com/zuck

I weekendens løb blev Facebook oversvømmet med regnbuefarvede profilbilleder. Anledningen var, at den amerikanske højesteret afgjorde, at alle landets homoseksuelle har ret til at blive gift. Facebook markerede begivenheden ved at lave et værktøj, så alle kunne få deres profilbillede i regnbuens farver, som er symbolet for homoseksuelles rettigheder. Skuespilleren Arnold Schwarzenegger var en af de mange millioner mennesker, der ændrede sit profilbillede med værktøjet.

Men meget tyder på, at Facebook bruger muligheden til andet end bare at hylde mangfoldighed, skriver Mirror.

Det store sociale medie har angiveligt tidligere forsøgt at påvirke brugernes humør og hvordan de stemmer ved valg ved at tilpasse, hvad de bliver præsenteret for i deres newsfeed. Tidligere har Facebook undersøgt, hvad der skal til for at vi skifter vores profilbillede. Undersøgelsen viste, at vi er flokdyr – vi skifter profilbillede, hvis vores venner gør.

Ved at lave et værktøj til at skifte profilbilledet, kan Facebook gå i dybden med hvem, der skifter deres billede, hvem de er venner med, hvad deres politiske standpunkter er og meget andet.

Facebook vil meget gerne finde ud af, hvordan tanker og idéer breder sig på nettet, og det kan man bruge regnbuebilledet til, fortæller Carl Miller, der forsker i sociale medier.

- Det er svært og uforudsigeligt. Facebook laver eksperimenter hele tiden, og det giver mening at bruge denne mulighed til at se hvordan regnbuebillederne spreder sig, siger han til Mirror.

Sponsoreret indhold