Kendte22. juli 2016

Apple tjener 20 mia. kr. på Pokémon Go

Teknologigiganten har ikke noget at gøre med mobilspillet. Alligevel vælter pengene fra det i kassen de næste par år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pokemon-go.jpg
 Foto: AOP

Over de seneste uger er mobilspillet Pokémon Go blevet downloadet til en stor del af verdens mobiltelefoner. I spillet kan du bruge rigtige penge på at gøre din Pokémons bedre og det er en nærmest ubeskrivelig guldgrube for skaberen Nintendo. I Cupertino, Californien er der formentlig en masse mennesker, der også er ret så glade for spillets popularitet. Her ligger elektronikgiganten Apples hovedkontor.

Apple har nemlig udsigt til ekstra indtjening i milliardklassen over de næste par år.

Overfor marketwatch.com vurderer analytikere, at Apple formentlig vil tjene intet mindre end 20 milliarder kroner over de næste to år alene på Pokémon Go. Årsagen er, at Apple tager omkring 30 procent af hver tranaktion i App Store. Spillet er gratis at hente, men man kan som nævnt købe sig til mere. Hver gang en spiller gør det, scorer Apple altså ca. 30 procent af beløbet.

20 milliarder vil være mange penge for de fleste virksomheder, men det er nærmest usynlige småpenge for Apple. Sidste år kom det frem, at virksomheden på det tidspunkt havde et dagligt overskud i omegnen af 1,3 milliarder.

Sponsoreret indhold