Kendte14. oktober 2014

Anne på Facebook: Vil så gerne dele historien om min graviditet… fordi den bare er fucking vanvittig!

Danske Anne Deppes graviditetshistorie bliver netop nu delt flittigt
Af af
Anne Deppe fortæller på Facebook om dét, hun kalder en 'fucking vanvittig historie'
Anne Deppe fortæller på Facebook om dét, hun kalder en 'fucking vanvittig historie'
 Foto: Facbook/Anne Deppe



Danske Anne Deppe venter lige nu sit første barn, og historien om hvordan hun blev gravid, bliver i disse dage delt flittigt på Facebook.

Den unge kvinde har nemlig valgt at fortælle åbent om dét, hun selv kalder for 'en fucking vanvittig historie', på Facebook.

Kort fortalt ville Anne Deppe bare træne derhjemme og undskyldte derfor på forhånd over den mulige larm til sin underbo - og nu skal underboen så være far til hendes ufødte barn.

- For nogle måneder siden flyttede jeg til Hellerup, skriver Anne Deppe som indledning i sin Facebook-historie.

- Kort efter jeg flyttede ind, skrev jeg et brev til min underbo: Kære underbo. Jeg er lige flyttet ind, og jeg er træt af at føle mig tyk, så jeg har investeret i sådan noget hjemmetræning. Men det kræver altså at jeg hopper lidt rundt, og jeg vil jo ikke genere dig, så vil du ikke love at du kommer op og siger til hvis det larmer for meget? KH Anne'.

- Samme aften får jeg denne megaseje sms.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/db39e315f5ec47fcbb840a31c14fc6d3.jpg



- Jeg tænker ikke mere over det, dater lidt videre, har en fest med mit liv og prøver at følge med, for alt går pludselig meget stærkt, skriver Anne Deppe i sin historie.

Noget tid senere - på vej hjem fra en 40 års fødselsdag - bliver Anne Deppe genkendt - af underboen! De beslutter sig for at tage en øl sammen samme aften.

- Det blev vitterligt kun til en enkelt øl, til gengæld dansede vi hele natten, og jeg følte mig som den smukkeste danseprinsesse i hele verden. Havde smidt skoene og fordi min underbo alligevel var så god til at danse, gav jeg bare slip på kontrollen og lod kroppen danse frit (hvilket er noget jeg normalt har sindssyg svært ved).

- Vi besluttede os for at gå hjem, og han spurgte om ikke vi skulle gå, så langt er der heller ikke til Hellerup. Vi snakkede om alt og ingenting, og jeg fattede som sædvanligt ingenting når det kommer til signaler mellem mænd og kvinder, skriver Anne Deppe i sin historie og tilføjer, at der går lidt tid, og så dukker der en ny sms op fra underboen. Han spørger, om Anne Deppe har lyst til at ses.

- Det ville jeg gerne, skriver Anne Deppe.

Og daten er god, rigtig god faktisk. Parret ender i seng sammen - og Anne Deppe finder efterfølgende ud af, at hun er blevet gravid. Og det kom bag på hende, fordi hun i mange år havde troet, at hun var steril (og dagen, hvor parret mødtes var dagen, hvor Anne Deppe faktisk skulle have været til San Fransisco. Men hun kom ikke af sted, fordi 'hun bare kunne mærke, at hun ikke skulle af sted. San Fran går alligevel ingen vegne', som Anne Deppe selv skriver det i sin Facebook-historie).

- Efter et par dage med virkelig mange snakke med virkelig mange forældre og par og singler, fik jeg ro, og kunne finde mig selv i alt det her. Altså så vidt muligt, for jeg føler ikke jeg har fundet andet end megaglæde!

- I denne uge mødtes jeg med min underbo, velvidende at jeg skulle fortælle ham noget der, uanset hvad, ville forandre hans liv for altid. Den situation havde jeg aldrig nogensinde troet jeg skulle havne i.

- Samtalen forløb ret præcist sådan her. Jeg troppede op foran hans dør med en ananas og en pakke smør, og vi satte os ind i sofaen:

- Der er altså noget jeg skal sige til dig (mit hjerte var ved at gå i stå)

- Ja? (han sætter sig op) Er du okay Anne?

- Jeg er altså blevet gravid…

- FEDT!!! (pause) altså det er mit ikke?

- Jo

- FEDT, ej hvor vildt! Så vi skal være forældre?

- Ja

- WOW! Fuck hvor vildt. Altså Anne, jeg tror sgu vi bliver ret seje forældre. Du er rimelig kickass og jeg er rimelig kickass, og vi har begge to gode værdier. Det bliver awesome!

- Ej, hvor er jeg bare lettet over at du reagerer sådan

- Ja for fanden, jeg vidste slet ikke jeg kunne gøre nogen gravide (stolt bryst frem og lysende øjne!)

- Nå, jamen vi er jo ikke kærester eller noget, men hvad siger du til at vi lærer hinanden at kende og så ser vi hvad der sker. Måske går vi hen og bliver forelskede i hinanden undervejs? Vi kunne jo starte med at tage i den blå planet og se på nogle fisk?

- Jeg skreg af grin. Det er den nemmeste svære samtale jeg nogensinde har taget. Jeg er op over begge ører imponeret over den mand, hans ro, hans livssyn og hans støtte til mig.

- Og i dag har jeg postet den korte version af historien på facebook, og jeg er blevet overvældet af så sindssyg meget kærlighed fra venner, familie, facebookvenner, sms, opkald, beskeder og likes, at jeg næsten ikke kan være i mit eget system over det. Hold kæft hvor jeg elsker hver eneste af jer alle sammen. Virkelig!

Du kan læse hele Anne Deppes historie her.

Sponsoreret indhold