uffe buchard

Nyeste artikler om uffe buchard

Fulde navn: Uffe Buchard

Alias:

Fødselsdato: 10. januar 1967

Familie:

Scoringer: Emil Nissen, Kim Grenå, Mikkel Østergaard Pedersen

Partner: Jens Løkke

Kendt fra: TV

Uffe Buchard har været smagsdommer og frontmand i den danske modebranche i to årtier, og hans ekspertise og bramfrie udmeldinger har også sikret ham en plads i dommerpanelet på programmet ”Danmarks Næste Topmodel” på Kanal 4.

Den homoseksuelle modeguru voksede op i Aabenraa, hvor der ikke var en bøsse i miles omkreds. I hvert fald ikke, hvis man skulle tro lokalsamfundet.

- Homoseksualitet var dybt tabuiseret i min familie. Det var ikke, fordi de normalt var smalsporede. Men det var bare ikke noget, man talte om. Enten levede man ”normalt” i Aabenraa, eller også rejste man væk derfra. Så det var ikke mærkeligt, at jeg fik et mystisk forhold til homoseksualitet, har Uffe fortalt om sin opvækst til sitet spring-ud.dk

[node:vipedia-content-slice]

Uffe valgte at flytte fra byen, langt væk – så da han som 18-årig tog et år til Melbourne i Australien, en by med flere millioner indbyggere, var det en kæmpe forandring fra den konservative, sønderjyske hjemby Aabenraa.

- Jeg havde hidtil været ham den nørdede, der læste alle sine lektier. Nu datede jeg piger, festede som en rockstjerne og interesserede mig for mode og tøj – det visuelle. Så da jeg kom hjem igen, var jeg som forvandlet, og ingen kunne kende mig igen, sagde Uffe Buchard til spring-ud.dk.

Da han kom hjem stiftede han kort bekendtskab med hotelbranchen, men pludselig ændrede Uffe kurs. Han ville være frisør! Han søgte derfor ind som elev i en af datidens Københavns største og mest trendy frisørsaloner, Monroe, hvor de ansatte gik i spøjst tøj, hvor der blev spillet høj musik og i ny og næ røget hash i baglokalet.

Samtidig kunne han mærke, at interessen for fyre steg, og det kulminerede en aften, han var til stripshow.

- Stripperen var en flot fyr, og han forførte mig. Efter at jeg var sammen med ham, havde jeg en god følelse, og jeg var enormt glad. Nu vidste jeg, hvad det var, jeg havde søgt efter, og jeg datede aldrig piger siden, sagde Uffe Buchard med et smil til spring-ud.dk.

Uffe skulle vise sig at være meget lærenem udi frisørgerningen, var som udgangspunkt mere flittig end de andre ansatte og skilte sig især ud ved at klæde sig meget fashionabelt og involvere sig i adskillige større og offentlige projekter.

Blandt andet satte han hår i Alt for Damerne og den øgede opmærksomhed gjorde, at TV2 fik øje på ham, og derfor senere blev medvært på modeprogrammet ”Deluxe.” Det blev også startskuddet til, at hans karriere i mode- og mediebranchen for alvor tog fart.

I dag betegnes Uffe Buchard som en guru inden for den danske modebranche, han er kreativ direktør i Darling Creative Studio, og er på farten rundt om i verden til diverse modeshows omtrent 200 dage om året.

Men Uffes 16 år yngre kæreste, Jens Løkke, mødte han alligevel hjemme i Danmark, nemlig under arbejdet med de homoseksuelles OL, Outgames, der var i København i 2009. Parret formåede at holde kæresteriet hemmeligt i et års tid inden de gjorde det officielt.

Udover at varetage sit firma er Uffe også dommer, vært og coach på ”Danmarks Næste Topmodel” på Kanal4, og en gang i mellem deler han ud af sin livserfaring om lørdagen i det populære debatprogram ”Mads og Monopolet”.

Uffe var dog lige ved at komme i vanskeligheder, da han i 2011 var hvirvlet ind i historier om ubetalte regninger og særdeles flosset forretningsmoral, efter hans tidligere firma Style Counsel gik konkurs - og det er ikke foreneligt med at give gode råd i radioen, skrev Ekstra Bladet.

Uffe afviste dog beskyldningerne og har flere gange siden været med i panelet hos ”Mads og Monopolet” på P3. Men i modeverdenen er det ikke alderen, visdommen i øjnene og rynkerne, der indgyder respekt – men derimod et stramt, ungt udseende. Og det har Uffe ingen skrupler med at tilegne sig på knap så naturlig vis – han benytter sig nemlig jævnligt af botox- og restylane-indsprøjtninger.

- Jeg synes, at det kan være lidt hyklerisk ikke at ville fortælle åbent om det. Derfor har jeg besluttet, at det ikke skal være en hemmelighed. Det er jo ikke noget kriminelt, jeg gør, men noget der er helt naturligt for mig. Jeg ser det som en del af min skønhedsrutine på samme niveau som ansigtsbehandlinger og massage, lød det til modemagasinet ELLE i 2012.

Men det er ikke alle i modeverdenen, som respekter Uffe Buchard – og omvendt. Jim Lyngvild – som også er en åbenmundet modediktator – havde ikke meget til overs for sin kollega, da Uffe i ”Go’ Morgen Danmark” præsenterede nogle tasker, der nok var lidt for dyre til en almindelig dansk kvinde.

- Vor herre på lokum!!!!! Hvor er det dog SUPER interessant viden, at Uffe Buckhardt viser os tasker til op mod 50.000,- i Go´Morgen Danmark. (Den billigste koster vel ca. 5000) Hvad helvede bilder I jer egentlig ind...? Det er det samme gang på gang, at Uffe skal have lov at bræge om mode INGEN har råd til - (Kun dem med jord i hovedet) Det er så sandelig public service for folket, skrev Jim Lyngvid på sin Facebook-profil.

Uffe var uforstående overfor Jims kritik. Indslaget handlede nemlig ikke om, at folk skulle købe taskerne – men om kvinderne, der har lagt navn til dem.

- Men jeg synes det er lidt sødt, Jim står op for at se mig på morgen-TV, sagde Uffe sarkastisk til seoghør.dk.

Det var ikke første gang, d'herrer ryger i totterne på hinanden. Under modeugen i 2011 skrev Buchard i sin avis, Dansk Daily, om Jims påklædning. - No. Just don’t - og til nogle modeshows under den årlige modeuge er Jim simpelthen ikke velkommen.

Tidslinje:

Sponsoreret indhold