søren huss

Nyeste artikler om søren huss

Fulde navn: Søren Huss

Fødselsdato: 6. september 1975

Familie: Datter Ronja

Kendt fra: Saybia

Søren Huss er en dansk musiker og sangskriver, kendt som frontmand i bandet Saybia. Bandet står bag stor hits som ”The second you sleep” og ”The day after tomorrow”. Siden 2008 har Saybia holdt pause og i 2010 sprang Søren Huss ud som solist med albummet ”Troen & Ingen”. Søren Huss har haft stor succes med solokarrieren. I 2013 medvirkede han på Nik og Jays nummer ”Ocean of you”. I 2017 medvirker den talentfulde sanger i TV 2’s populære musikprogram ”Toppen af Poppen”.

En tragedie rammer Søren Huss

Forsangeren i det populære band mistede en december dag i 2007 sin kæreste i en frygtelig trafikulykke i Valby.

Kæresten Camilla, som var lærer i København, skulle over krydset ved Toftgårds Plads og Vigerslev Allé med parrets toårige datter, Ronja, som kørte på sin trehjulede cykel - på vej mod vuggestue.

Camilla skubbede forsigtigt Ronja over fodgængerovergangen og gik foroverbøjet for at passe på sin datter. Pludselig svingede en lastbil til højre og ramte dem. Camilla blev mast under lastbilen og var dræbt på stedet, mens Ronja blev alvorligt kvæstet og kørt direkte til Rigshospitalets traumecenter.

Søren Huss blev straks kontaktet i Stockholm. Han var i den svenske hovedstad for at give koncert med Saybia. Koncerten blev aflyst, og Huss hastede hjem til Danmark, hvor han sent på eftermiddagen nåede frem til sin datters sygeleje på Rigshospitalet.

Søren Huss taler ud om tragedien

Fem år skulle der gå efter den tragiske ulykke, før Søren Huss kan tale om sit tab

Siden tragedien har den sørgende musiker været fåmælt om ulykken, men nu tager han bladet fra munden.

- Der er sket meget siden da. Ronja lå i sin tid i respirator i to-tre uger, og på et tidspunkt så det ud som om, det var slut, fortæller Saybia-forsangeren ærligt til musikmagasinet Gaffa.

- Men hun overlevede og har det, på nær nogle problemer med det ene ben, fint i dag. Jeg er kommet videre og er ikke længere i sorg, fortæller han.

Efter tabet af sit livs kærlighed, pakkede Huss sine ting og flyttede med datteren til hjembyen Nyborg, hvor familie og venner stod klar til at hjælpe.

- Jeg stod jo pludselig der og var enlig far til en lille datter, og det var meget svært at forene med et musikerliv, hvor man tit er hjemmefra og arbejder på skæve tidspunkter. Nu går min datter, Ronja, i 1. klasse, og det er med til at strukturere min hverdag, forklarer Søren Huss.

Toppen af Poppen 2017

Søren Huss var en del af holdet, da "Toppen af poppen" tog til Kerteminde for at optage en ny sæson af TV 2s populære sangprogram.

Udover Søren Huss så kommer årets hold i "Toppen af poppen" til at bestå af Dorthe Gerlach, Michael Falch, Burhan G, Caroline Henderson, Aura og Karl William

Sponsoreret indhold