Rasmus Seebach er snart på gaden med "Uanset"

Foto: All Over

Foto: All Over Press

Tommy Seebach med den få dage gamle baby Rasmus på skødet, 2. april 1980. Ved siden af sidder konen Karen Seebach med storebror Nicolai Seebach.

Foto: All Over Press

11-årige Rasmus er gået i far Tommys fodspor. 1991 - Samme år, som farmand fejrer 25-års jubilæum, Han har netop fået e flot placering i en musikkonkurrence, hvor han havde skrevet en rap-sang.

Foto: All Over Press

Seebach er til fodbold og gerne FCK. Her ser han favoritholdet i mod Juventus i Champions League 2013.

Foto: All Over Press

Foto: All Over Press

All Over Press

Rasmus Seebach viser sig for første gang officielt med sin kæreste, Julie Teglhus, da han fejrer sin fødselsdag på Restaurant Fabio på Frederiksberg.

Foto: All Over Press
Rasmus Seebach

Foto: All Over

(Foto: All Over Press)
Lidt til damerne: Rasmus Seebach på ferie i Alanya med sin kæreste Julie. De boede på Villa Augusto Hotel, i Konakli, 10 minutters kørsel fra Alanya. Her nyder sangeren bølgerne.

Lidt til damerne: Rasmus Seebach på ferie i Alanya med sin kæreste Julie. De boede på Villa Augusto Hotel, i Konakli, 10 minutters kørsel fra Alanya. Her nyder sangeren bølgerne.

Foto: All Over Press
Seebach nyder vist kærestens former mere end bølgernes skvulp på feren i Alanya.

Seebach nyder vist kærestens former mere end bølgernes skvulp på feren i Alanya.

Foto: All Over Press

Følsom Seebach til Zulu Awards 2012.

Foto: All Over Press

Rasmus Seebach

Fulde navn: Rasmus Seebach

Alias: Ralle

Fødselsdato: 23. marts 1980

Familie: Tommy Seebach (far), Nicolai Seebach (bror), Holger (søn - 8.1.2017)

Scoringer: Julie Zangenberg, Kamilla Kofoed Rasmussen

Partner: Kæreste med Julie Teglhus, 

Kendt fra: Musik
 

Rasmus Seebach har charmet sig direkte ind i tusindvis af danske ungpigehjerter siden popprinsen i 2009 udkom med sit debutalbum, der med masser af hits også fik resten af Danmark til at forelske sig i ham og hans musik. Det betød, at Seebach allerede med sit andet album, ”Mer’ end kærlighed”, blev den hurtigst sælgende kunstner i Danmark nogensinde. Albummet solgte nemlig over 42.000 eksemplarer på blot én uge.

Musikken laver han sammen med storebror Nicolai Seebach, som han faktisk har lavet musik med gennem deres fælles produktionsselskab ”Top Notch Music” siden 2000. Det skyldes ikke blot, at de to brødre begge har arvet deres kendte fars musikalske talent – Rasmus er en nemlig også rigtig familiemand.

Som barn blev han tvunget til at falde i søvn til hits som “Krøller eller ej” og ”Disco Tango”, fordi hans far altid testede stemmebåndet i studiet ved siden af barneværelset.

Men selv om barndomshjemmet var fyldt med musik, havde Rasmus Seebach langtfra tænkt sig at gøre sin nu afdøde far, Tommy Seebach, kunsten efter som sanger. Nej, han ville være professionel fodboldspiller.

Og som spiller i KB var han godt på vej til at få drømmen opfyldt. Det hele ændrede sig dog, da han I teenageårene forvandlede sig til en festabe. Han ville i byen med vennerne, og det blev lidt svært som en seriøs idrætsudøver.

- Jeg vidste godt, at jeg var god til at synge, men jeg tog det ikke seriøst. Og min far har aldrig pacet mig frem eller tvunget mig til noget, jeg ikke ville, fastslår Rasmus.

Rasmus’ barndom i hjemmet på Frederiksberg var fyldt med kærlighed fra forældrene, lillesøsteren Marie og storebroderen Nicolai. Men at vokse op som søn af den kendte sanger Tommy Seebach havde også sine negative sider.

 - Min far var den, han var, og alle ved, at han var en kendt sanger, som ofte drak en bajer for meget. Men på trods af at det medførte familieproblemer at have en alkoholiker som far, er jeg ikke i tvivl om, hvor meget min far elskede mig, fortæller Rasmus.

 Tommy Seebachs massive alkoholforbrug endte i 2003 med at koste ham livet. Som 53-årig faldt han om af et hjerteanfald og efterlod familien dybt ulykkelig.

- Min far havde haft hjertestop halvandet år før, og derefter holdt han op med at drikke. Så det kom som et stort chok for mig, da han døde. Og det har fået mig til at tænke mere over, at jeg skal huske at nyde livet, mens jeg har det, konstaterede Rasmus.

Rasmus har om nogen haft bagsiden af musikbranchen helt inde på livet, og det har givet ham en god ballast i tilværelsen.

Hans mor og søskende betyder alt for ham, og de har støttet ham under hele processen med at lave albummet.

Det hårde arbejde med pladen bar frugt, da popsangen ”Engel” i fik en flot placering på diverse hitlister og betød et kommercielt giga-gennembrud for sangeren.

 - Min mor og mine søskende er stolte af mig. Og jeg er sikker på, at min far også ville synes, det var fedt, at jeg endte som sanger. Jeg håber, at han sidder oppe I himlen og kigger ned på mig, sagde Rasmus om sin succes.

Seebach var i flere år efter gennembruddet også Danmarks mest eftertragtede ungkarl. Han var en hyppig og tørstig gæst i det københavnske natteliv, hvor besøg på diverse stripklubber og fulde fester til den lyse morgen var noget nær hverdagskost for den ombejlede ”Natteravn”.

Når han tog i byen ville de unge kvinder have ham og hans flyverører, og Rasmus delte gerne ud af kærligheden – men han ville i virkeligheden egentlig bare have sig en rigtig sød kæreste.

- Jeg har ikke fundet den eneste ene. Det har jeg ikke. Men hvad fanden skal man sige … Hun må jo komme en eller anden dag. Men jeg har også ladet mig fortælle, at hvis man går og kigger alt for meget efter det, så kommer det nok aldrig til at ske. Jeg prøver bare at chille, slappe lidt af og lade, som om jeg overhovedet ikke stresser over noget. Det gør jeg heller ikke, fortalte en ærlig Rasmus Seebach, da SE og HØR mødte ham efter en prisuddeling i Forum.

I maj 2011 faldt Rasmus Seebach så for ”Live fra Bremen”-stjernen Julie Zangenberg, som netop var kommet ud af et længere forhold med komikeren Mikael Wulff.

SE og HØR fandt det nye kendispar, da de var på vej på kærlighedsweekend i et sommerhus, hvor romantikken blomstrede.

Forholdet varede dog ikke længe. Fodboldangriberen Nicklas Bendtner var nemlig også interesseret i den blonde babe, og Rasmus havde nyere græsgange at udforske.

I begyndelsen af 2013 blev hans ønske om et seriøst parforhold endeligt opfyldt, da han og den smukke 20-årige jurastuderende, Julie Teglhus, faldt pladask for hinanden og blev kærester – først hemmeligt, senere helt officielt.

I 2011 blev Julie Teglhus student fra Rungsted Gymnasium og begyndte så at læse jura i København. Studier, der ifølge SE og HØRs oplysninger går godt. Hun er en stjerne på universitetet - og meget fast besluttet på, at hun skal være en benhård advokat

Rasmus og Julie nåede altså både at være hemmelige kærester og officielle kærester, inden de flyttede sammen i 2013. Parret været fasttømret lige siden.

En centralt placeret kilde i musikbranchen fortæller, at Rasmus Seebach tjener helt oppe omkring 6-800.000 kroner pr. koncert. I 2013 spillede Seebach 21 festivalkoncerter og kunne dermed gå i banken med omkring 15 millioner kroner. Herfra skal dog trækkes udgifter til manager, band, teknikere og generelle produktionsomkostninger. Derudover kommer alle de mindre koncerter og de store firmajulefrokoster, hvor popstjernen anslået tager sig betalt med omkring en halv million kroner.

 - Ud over pladesalg og koncerter skal man også huske, at han tjener godt på sangrettigheder og såkaldte KODA-penge. Som det ser ud lige nu, vil jeg gætte på, at Rasmus Seebach tjener omkring 20 millioner kroner eller mere om året, fortæller en kilde, der ønsker at være anonym, men som tilhører inderkredsen af det danske musik- og producermiljø.

 Men når Seebach synger ”Hvorfor går vi rundt og tror, det er så vigtigt at lave den million?” i sangen ”Millionær”, så er forklaringen ligetil: Kærlighed og kildevand er ikke nok – heller ikke for storcharmøren Seebach.

SE og HØR har tidligere beskrevet, hvordan sangeren har investeret i en villa på Frederiksberg til ikke mindre end 9,5 millioner kroner.

Villaen er siden blevet restaureret for endnu flere penge for at danne den perfekte luksusramme for Rasmus og hans 13 år yngre kæreste Julie Teglhus.

Og at gå fra en til to i det fine Frederiksbergkvarter har skruet godt op for skrukhedsfaktoren hos det populære popikon.

- Jeg glæder mig sindssygt meget til at få børn. I kvarteret er der altid folk, der render rundt med en klapvogn om søndagen, så det er da meget indbydende, lød det fra Rasmus Seebach.

 

Tidslinje:

25.01.17: Seebach vugger lille Holger på en helt speciel måde

08.01.17: Se det skønne billede: Rasmus Seebach er blevet far

2016: Rasmus Seebachs kæreste viser maven frem for første gang

2016: Rasmus Seebach: Sådan bliver vores første jul som familie

2016: Seebach: Sådan fandt jeg ud af, at Julie var gravid

2016: Rasmus Seebach skal være far

2016: Alt for nuttet! Rasmus Seebach bygger seng til sin søn

2016: Rundt om Ralle: Her er HELE historien om Rasmus Seebach

2016: Han skal snart være far: Rasmus Seebach afslører kønnet

2016: Rasmus vil hjælpe en ven på stoffer 

2014: Hopper selv i håndværkertøjet og arbejder på hus-projektet

2013: Flytter sammen med kæreste

2013: Køber hus på Frederiksberg

2013: Fester med Caroline Wozniacki uden Julie

2013: Bliver kærester med den kun 20-årige Julie Teglhus

2012: Indspiller en duet med Lionel Richie

2012: Får som 32-årig endelig kørekort

2011: Dater en kort overgang en bartender ved navn Kamilla Kofoed Rasmussen

2011: Spiller Zangen-bolden videre til Nicklas Bendtner

2011: Scorer Julie Zangenberg

2009: Hitter med “Engel”2003:

2003: Mister sin far, Tommy Seebach

1999: Udgiver en CD sammen med bror Nicolai i gruppen G-Bach

1995: Medvirker som 14-årig i filmen ”Carmen og babyface”

 

Twitter

Loading…

Facebook

Loading…