prins henrik

Nyeste artikler om prins henrik

Pensioneret og passioneret pragteksemplar af en Prinsgemal, der gik bort i februar 2018 ...

Da det i august 2017 kom frem, at prins Henrik ikke agter at lade sig begrave ved siden af dronning Margrethe, når han en dag går bort, blev det royale Danmark sat på den anden ende.

Og udmeldingen skabte kæmpe debat i både Danmark og i resten af verden – for kan han tillade sig det? ”Oui” lyder det bestemt fra prinsen.

Blot to dage efter afsløringen af den kontroversielle beslutning, mødte SE og HØR 83-årige Henrik på Cayx, og her slår han fast, at han står ved sin udmelding om ikke at blive begravet ved siden af sin hustru.

Prins Henrik har længe beklaget sig over, at han ikke er tilfreds med sin titel – og nu har han altså fået nok. Han vil ikke længere kan stå model til Margrethes opførsel.

– Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde, fortæller prins Henrik til SE og HØRs udsendte i det eksklusive interview.

– Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for. Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, påpeger Henrik.

Ovenpå prins Henrik opsigtsvækkende afbud til dronningens 75-års fødselsdag i 2015, det aflyste guldbryllup i år og det nu forliste fællesgravsted har snakken gået på, om der reelt er tale om en skilsmisse regentparret imellem.

Men selv om prins Henrik mener, at Margrethe ikke givet ham den respekt, som han burde få, så er han ikke i tvivl om kærligheden til sin kone.

– Ja, vi elsker hinanden, siger han, da vi møder ham på Cayx. I dag ankommer dronningen så i det sydfranske, hvor hun skal holde ferie på vinslottet sammen med sin mand i 14 dage.

Prins Henrik lider af demens

I september 2017 meddelte kongehuset, at prins Henrik har fået konstateret demens, men var først i slutningen af november, dronning Margrethe åbnede op om sin mands sygdom.

Det gjorde hun ifølge BT under et statsbesøg til Ghana, hvor TV2 Nyhederne er med. Normalt er hun vant til at have prins Henrik ved sin side ved officielle statsbesøg, men efter hans pension og i særdeleshed efter hans demensdiagnose, har Margrethe måtte klare pligterne alene.

- Min mand har det rigtig udmærket i øjeblikket. Jeg har lige hørt fra ham, og han er på et dejligt sted i varme lande ved havet og nyder det og har det virkelig godt, og det glæder mig meget. Det er mærkeligt at være på sådan en rejse alene, men på den anden side, så er det vilkårene. Når han har det godt, hvor han er, så har jeg det godt, hvor jeg er, fortæller dronning Margrethe til TV 2.

Det var i september, at kongehuset gik ud med, at prins Henrik var blevet dement.

-Det er med inderlig beklagelse, at Hendes Majestæt Dronningen har bedt Hofmarskallen meddele:

"I forlængelse af et længere udredningsforløb og senest en række undersøgelser foretaget i løbet af sensommeren har et specialistteam ved Rigshospitalet nu konkluderet, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens", skriver hoffets komunikations- og pressechef Lene Balleby.

- Diagnosen indebærer en svækkelse af Prinsens kognitive funktionsniveau. Omfanget af de kognitive svigt er ifølge Rigshospitalet større end forventeligt for Prinsens alder og kan ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen, skriver kongehuset endvidere.

Det betyder selvfølgelig, at prins Henrik ikke vil deltage i nær så mange aktiviteter fremover.

- Som en konsekvens af diagnosen vil Prinsen fremover yderligere neddrosle sine aktiviteter, ligesom der vil blive taget stilling til protektioner og æreshverv.

Grundet prins Henriks demensdiagnose har den royale familie nu et ønske til både presse og befolkningen.

- Det er Dronningen og den kongelige families ønske, at Prinsen fremover får den ro, som situationen påkræver, skriver Lene Balleby slutteligt i den opsigtsvækkende pressemeddelelse.

Demensdiagnosen kommer efter en turbulent sommer, hvor prins Henrik af flere gange er kommet med kontroversielle udmeldinger om bl.a. sin titel og dronning Margrethe.

Siden har prins Henrik været igennem et udrednigsforløb på Rigshospitalet, og nu er det altså officielt, at den 83-årige prins lider af demens.

Prins Henriks svigtende helbred

Det er en fyldig journal, lægerne på Rigshospitalet kan finde frem, når de læser op på prinsens helbredshistorik.

Den 83-årige har i et stykke tid døjet med podagra.

I 1995 blev Henrik opereret for en diskusprolaps, og i 2007 måtte skulderen repareres af en kirurg.

Og i 2013 var det så kuskefingre, der sendte prinsen under kniven.

I juli 2017 bliver prins Henrik opereret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han bliver opereret i højre lyske og får en ballonudvidelse i højre bækkenkar.

Operationen bliver foretaget som følge af forsnævringer på pulsårerne, der også er kendt som åreforkalkninger. Prinsen er indlagt i omkring en en uge i forbindelse med indgrebet.

I august bliver prins Henrik igen indlagt på Rigshospitalet efter tiltagende smerter i højre ben. Smerterne er eftervirkningerne fra operationen i juli, som ellers forløb efter planen.

- Prinsen bliver behandlet medicinsk, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb, oplyser kongehuset.

Han er indlagt i lidt mere end en uge.

I september meddeler Kongehuset, at prins Henrik lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.

- I forlængelse af et længere udredningsforløb og senest en række undersøgelser foretaget i løbet af sensommeren har et specialistteam ved Rigshospitalet nu konkluderet, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens, lyder det fra kongehuset.

En måned tidligere vakte prinsen stor opsigt, da han meldte ud, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt.

Prins Henrik haste indlagt

For tredje gang siden sommeren 2017 har prins Henrik tilbragt nætterne i en hospitalsseng, efter at han i slut januar 2018 blev hasteindlagt å Rigshospitalet i København.

Prinsen blev sendt mod den danske hovedstad fra Egypten.

Her har han befundet sig i badebyen Sharm el-Sheikh siden starten af januar, men opholdet udviklede sig i en uheldig retning. 83-årige Henrik fik det så skidt, at han måtte lade sig indlægge, og efter nogen tid blev det besluttet, at dronningens mand skulle transporteres tilbage til Danmark for at blive behandlet.

Kongehuset har oplyst, at Henrik har været indlagt i Egypten nogle dage, men flere af hinanden uafhængige kilder i landet har fortalt, at det var deres indtryk, at han blev indlagt allerede søndag eller mandag – altså en uge før hjemsendelsen – og at det oprindelig var meningen, at han hurtigt skulle udskrives.

For de samme kilder har det været tydeligt, at prinsen har kæmpet med helbredet under sit ophold.

Han har været meget dårligt gående, og som dagene skred frem, gik der længere og længere tid, før han kom ud af sit værelse på hotellet om formiddagen.

Prins Henrik har en tumor i venstre lunge

Kongehuset udsendte en pressemeddelse, der afslører, hvorfor prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet den 28. januar 2018:

- Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har siden søndag den 28. januar været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge. Tumoren har heldigvis vist sig at være godartet, lyder det i den korte pressemeddelelse fra kongehuset.

- Prins Henrik vil i dag blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion. Efter endt behandling vil Hans Kongelige Højhed tage ophold på Fredensborg Slot, oplyses det yderligere.

- I denne forbindelse vil Hendes Majestæt Dronningen i dag tage residens på Fredensborg Slot, afsluttes pressemeddelelsen.

Sponsoreret indhold