Mille Funk

Nyeste artikler om Mille Funk

Skønheden fra Østerbro begyndte at danse som tre-årig og fik sin debut i ”Vild med dans” i 2015, hvor hendes kendispartner var politikeren Rasmus Jarlov, og de sluttede på en 11. plads. Samme år stillede hun op i Miss Danmark-konkurrencen, hvor hun fik en flot andenplads. I 2016 dansede Mille Funk "Vild med dans" med Mathias Käki, som er med i serien "Norskov" og tidligere ishockeyspiller. Mille Funk har desuden en BA i Retorik fra Københavns Universitet og arbejder til daglig med marketing i Aller Media.

Mille Funk har tidligere boet sammen med Steffen Wedege, som hun dannede par med i otte år. I starten af 2017 kom det frem, at hun ikke længere var sammen med Steffen. Det fortalte hun til Billed-Bladet.

- Ja, det er korrekt, at Steffen og jeg, efter at have været kærester en del år, er blevet enige om at gå hver til sit. Vi har haft nogle skønne år sammen, men nu skal vi videre i hver vores retning, fortæller Mille Funk til BILLED-BLADET.

I april 2017 kom det frem, at Mille Funk og hendes tidligere "Vild med dans"-partner Mathias Käki var mere en bare venner.

– Vi dater, men vi er ikke kommet til det punkt, hvor vi kalder os kærester. Vi skal lige lære hinanden ordentligt at kende, men det er noget tid siden, at vi begyndte at date, fortæller Mille Funk til SE og HØR.

Spekulationerne fik ekstra fart, da Mille Funk i januar kunne fortælle, at hun var blevet single efter et langt forhold, og siden er Mathias Käki altså kommet mere og mere ind i billedet.

– Jeg skulle lige føle mig klar til at se nogen efter et meget hårdt brud. Så vi har taget det meget stille og roligt, afslører dansebaben.

Hos skuespilleren Mathias Käki, som filmer politidramaet Norskov og senere i 2017 skal være med i den danske udgave af Skam, er der heller ingen tvivl om, at kærligheden blomstrer.

– Det er rigtigt, at vi ses. Men vi skal nok være to om at sætte den titel på (kærester. red) og det kan jeg nok ikke gøre alene. Det skal man gøre sig lidt fortjent til, lyder det forhåbningsfuldt fra Mathias Käki, som også havde dommen over sin dansepartner klar, da det var slut efter program ni i 2016.

– Jeg er mest taknemmelig over, at jeg har lært Mille at kende. Hun er fantastisk, tålmodig og et af de sødeste og klogeste mennesker, jeg har mødt, fortalte han dengang til Billed Bladet.

Overgangen fra et venskab til noget mere har været glidende for dansebaben Mille Funk og skuespilleren Mathias Käki.

– Vi har holdt kontakten og skrevet lidt sammen. Og så så vi hinanden til ”Vild med dansgensynsarrangement”. Efter det begyndte vi at snakke mere sammen, og så har vi først set hinanden som venner, og så fandt vi ud af, at vi måske også skulle prøve at date lidt, fortæller yndige Mille Funk og fortsætter:

- Vi tog det virkelig stille og roligt i starten. Man skal også lige finde hinanden, efter vi var sammen så intenst (i ”Vild med dans”, red.), siger dansebaben.

Mille Funk elsker italiensk mad og hader uretfærdighed. Det er faktisk noget, der kan gøre hende ret vred, hvilket hun sjældent bliver. Mille, der danser i "Vild med dans" fortæller, at hun elsker at have dansen i sit liv, fordi den har givet hende så mange uforglemmelige oplevelser.

Tidslinje:

01-10-2016: Vild med dans-par: Vi har en vild kemi

30-09-2016: Video: Følg Mille og Mathias' hektiske dag

16-08-2016: Mille Funk: Sådan var Mathias' første dansetræning

25-09-2015: Rasmus og Mille: - Ingen sure miner

11-09-2015: Av av av - Jarlov har sat trist rekord

13-08-2015: Her er de nye 'Vild med dans'-par

12-08-2015: Her er ALLE ”Vild med dans”-deltagerne

Sponsoreret indhold