mie moltke

Nyeste artikler om mie moltke

Med en debut i anden sæson er Mie Moltke en af de mest erfarne “Vild med dans”-dansere. Højdepunktet har nok været i 2007, hvor hun dansede sig til sin hidtil bedste placering, en fjerdeplads, med Lai Yde, som hun ind til 2015 dannede par med privat.

Tidligere dansemakkere inkluderer blandt andre: Peter Mygind (2005), Master Fatman (2006), Hans Pilgaard (2008), Sven-Ole Thorsen (2009), Michael Rasmussen (2010), Anders Krogh Jørgensen (2012), Mattias Hundebøll (2013), Besir Zeciri (2014), James Sampson (2015) og Michael Maze (2019).

Den 35-årige danserinde har før dannet par sammen med skuespilleren Lai Yde, og det har ikke været nemt for hende at blive skilt.

Selvom Mie Moltke ikke er i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at lade sig skille, så har det været en svær proces for danseren.

- Det er en illusion at sige, det er nemt at være skilt, men jeg synes, vi er gode til at tackle det, siger hun til Billed-Bladet.

Efter bruddet har hun også valgt at ændre sit navn. Nu hedder hun Mie Martha Moltke, og det er ikke et tilfælde, at valget faldt på navnet "Martha".

- Jeg har taget det efter min mormor, som hed Elsa Martha. Hun døde for nylig af alderdom, men jeg nåede heldigvis at få fortalt hende, at jeg har taget hendes pigenavn. Min mor gjorde det samme for nogle år tilbage, så jeg synes, det er rigtig dejligt, at det er noget, min mor og jeg nu har sammen for at mindes min mormor, siger Mie Martha Moltke til TV 2.

Sponsoreret indhold