ida corr

Nyeste artikler om ida corr

Fulde navn: Ida Corr

Fødselsdato: 14. marts 1977

Familie: Cassius (søn - 25. november 2011)

Scoringer: Timm Vladimir, Nicolas Monberg (Ishockeyspiller)

Partner: Jens Waltorp Sørensen (Fodboldspiller)

Kendt fra: Sangerinde og sangskriver

I 2007 bragede monsterhittet ”Let me think about it” ud igennem klubbernes baspumpende højtalere. De elektroniske rytmer toppede en førsteplads på den amerikanske danceliste og navnet Ida Corr kravlede for alvor ud over den danske landegrænse.

Ida Corr er født i Jyllands hovedstad Aarhus som datter af en gambiansk far og en dansk mor. Hun ramte for første gang den rampelyset, da hun som 11-årig debuterede i den allerførste omgang børne-MGP med bandet Årgang ’77. Siden hen har hun sunget kor på en lang række danske kunstnere som blandt andet Gnags og Sanne Salomonsen.

[node:vipedia-content-slice]

I 2005 var det så sangerindens egen tur til at være i centrum på den musikalske scene med soloalbummet ”Streetdiva”. Siden hen har sangeren udgivet fire soloalbums og har derudover også hittet med succes-singlen ”Sjus” i selskab med Kato, Johnson og Camille Jones.

I 2012 medvirkede Corr som dommer i det berømte og berygtede TV-program X-factor, hvor hun side om side med Thomas Blachman og Anne Linnet førte sin egen deltager Chresten til tops og vandt dette års X-factor. Det blev dog kun til en enkelt sæson i den varme stol for sangerinden.

Ida Corr har siden 2008 dannet par med fodboldspilleren Jens Waltorp Sørensen. De to skabte overskrifter, da Jens Waltorp Sørensen er otte år yngre end sangerinden og fodboldspiller for AB. Kærlighed har dog ingen alder, og parret viste for alvor deres status, da de sammen medvirkede i en række reklamer for telefoniselskabet TDC.

- Opfattelsen af aldersforskellen er gået fra at være sådan 'Hold da op' til, at folk synes, det er lidt sejt. Rigtig mange kvinder har yngre mænd. Det er det nye sort! Det er nu ikke noget, vi tænker så meget over derhjemme, forklarer Ida Corr i et interview til Femina i 2012.

Parret scorede for alvor et kærlighedsmål, da de i 2011 blev forældre til en lille ny potentiel fodboldspiller, nemlig sønnen Cassius.

Tidslinje:

Sponsoreret indhold