Christopher
Nyeste artikler om Christopher
Fra fisker til popstjerne: Se Christopher i sit livs rolle i "A Beautiful Life"
Nu er den her: Første trailer til ny Christopher-film "A Beautiful Life"
Utålmodige Cecilie Haugaard viser babybulen frem
Flere glimt fra ny Netflix-film: Christopher kissemisser med norsk skønhed i "A Beautiful Life"
Christopher taler ud om tiden med Medina: - Det var crazy!
Nu ankommer de kendte til Anders Matthesens nye film "Toscana"
Christophers fede bijob
Christopher deler stor nyhed
Anders Matthesen afslører: Her udkommer Netflix-film
Christopher havde den bedst indtjenende sang i 2021
Fra Amagerdreng til verdensmand: Her er hele historien om Christopher
Sexbomben med det lyse krøllede hår har sunget og danset i mange år, men kom først for alvor på alles læber, da han i 2012 pludselig blev kærester med Danmarks ukronede dronning af pop: Medina. Siden er Christopher gået fra Medina og har på egne ben fået skabt sig en imponerende solokarriere, der dagligt får unge piger til at sukke langt efter deres idol.
Christopher Lund Nissen blev født på Frederiksberg og flyttede som helt lille til Amager sammen med sine forældre Liselotte og Gert. Her gik han på Korsvejens Skole.
- En hyggelig lille skole, hvor alle kender alle, som Christopher selv har udtrykt det.
Allerede som helt lille elskede han at spille fodbold - og synge. Men det rigtige talent lå ikke i fødderne, det lå i stemmen. I tredje klasse kunne han således lade sig hylde som vinder af skolens melodigrandprix - og da han som 12-årig fik sin første guitar, blev drømmen om et liv som popmusiker blot endnu større.
Så mens vennerne brugte tiden på grønsværen med fodboldstøvler, fandt Christopher kuglepen og guitar frem og begyndte at skrive og øve sine egne sange. Drømmen om livet som popstjerne var så stor, at han blot var en teenager, da han første gang bankede på døren hos pladeselskabet EMI.
Pladefolkene så en måske nok "ufærdig", men meget talentfuld sanger, der trods sin unge alder allerede besad "det dér ekstra", der skal til for at blive én af de helt store.
- Vi vil gerne tilbyde din søn en pladekontrakt, lød den korte besked, da pladeselskabet ringede op til Christophers far. Årstallet var 2011. Christopher var 19 år. Popeventyret var nu for alvor ved at begynde.
I 2011 udgav Christopher sin første single, ”Against All All Odds”, men allerede inden havde han sammen med sin gode ven Theis lavet et covernummer af Robyns "Call Your Girlfriend".
Videoen lagde Christopher på YouTube i august 2011 - og på blot en måned var videoen blevet vist mere end 15.000 gang. I dag er videoen med den unge Christopher til sammenligning set mere end 2.4 millioner gange.
Med andre ord var det ikke kun pladeselskabet og Christophers venner og familie, der nød at lytte til hans karakteristiske stemme.
- Jeg er så glad. I dag udgives min første sang nogensinde. Ord kan ikke beskrive, hvor stort det er for mig. Jeg vil løbende poste nyheder, billeder med mere herinde, så jeg håber, I vil følge med i ny og næ. Eventyret er startet, skrev en stolt Christopher på sin hjemmeside den dag, hans første single ”Against All Odds”, udkom.
Og eventyret var i sandhed startet. Det poppede nummer blev taget godt imod af både fans og anmeldere, og forventningerne var derfor høje, da Christophers første album 'Colours' endte på butikshylderne i 2012.
Anmelderne og fansene blev ikke skuffede. Under overskriften "Ungpigehjerter må briste på stribe - Christopher er landet" skrev Gaffas anmelder:
- Hans vokal er lys, blid og solid. Han har et godt øre for den enkle popsang. Og hans debut tegner sig for en god start på en lys musikalsk fremtid.
Men det var altså først, da han blev Medinas opvarmnings-kunstner, boytoy og senere udgav singlen ”Told You So”, at han for alvor brød igennem.
Der var nemlig kærlighed for alle pengene og et nyt ”power couple” at ane i Kendis-land, da den dengang 20-årige Amager-dreng, Christopher, blev spottet i Los Angeles, hvor han ømt og ivrigt delte mundvand med den ni år ældre popdiva, Medina.
Det var dog ikke en kæmpe overraskelse, at de to musikere fandt sammen. Christopher havde været med som opvarmning på hendes tour - og Medina havde på Facebook kvidret løs om, hvor sød han var.
De to popkometers hede flirt og romance resulterede da også i, at Christopher i 2012 ikke længere dannede par med modellen Mathilde Sofie, som han ellers havde været sammen med i mere end et år.
Popdrengen flyttede herefter fra sine forældre ind hos Medina i hendes i villa ved Sandbjerg i Hørsholm.
Villaen var på 1026 kvadratmeter, kostede 42.000 kr. om måneden og havde poolbord, fitnessrum og vinkælder, som de to stjerner kunne benytte sig af.
Men parret nåede kun at bo der sammen i en kort periode, inden den landlige idyl blev for meget.
De fandt sig i stedet en lækker penthouselejlighed i hjertet af København, som de flyttede ind i. Men storbyen kunne ikke redde forholdet, som langt fra altid var fryd og gammen.
Beskyldninger om utroskab i medierne kulminerede, da Medina angreb en SE og HØR-journalist i Kastrup Lufthavn, efter det var blevet afsløret, at hun havde tilbragt (endnu) en nat med Xander Linnet i Aarhus mens hun var kæreste med Christopher. En afsløring, som nok kan tilskrives, at Christopher og Medina afbrød deres forhold kort tid efter.
De to lækre stjerner kunne bare ikke holde fingrene fra hinanden, selvom de havde slået op. I 2013 var de således sammen igen, og flyttede endda sammen ind på lejlighedshotellet Stay.
Mistankerne om utroskab florerede stadig, men havde dog skiftet mistænkt, og pludselig var det Christopher, der sås i flirtende nærkontakt med sin PR-ansvarlige, Julie Bekker.
Til sidst kunne Medina og Christopher ikke holde forholdet ud mere, og de gik fra hinanden i begyndelsen af 2014. "Danmarks ukronede pop-par" var dermed fortid, og Christopher kunne nu for alvor blive kendt som ”Christopher” frem for ”Medinas kæreste”.
Senere på året charmede han nemlig praktisk talt bukserne af TV-tilrettelæggeren Sofie Lange Jørgensen, som havde lært popstjernen at kende under optagelserne til DR-dokumentaren "Jeg er Christopher", som hun stod bag. Sofie Lange blev taget af dokumentaren, da SE og HØR kunne fortælle, at parret var mere end blot venner.
Romancen med Sofie varede ikke længe, før han skiftede TV-pigen ud med undertøjsmodellen Sabina Rocchin, som – ligesom Medina – var ni år ældre end Christopher. SE og HØR bragte billeder af parret, der kyssede udenfor modellens lejlighed, efter at de sammen havde festet ved Elle Style Awards.
Forholdet til Sabina varede knap et par måneder, før popkometen igen havde brug andre græsgange hos det modsatte køn.
Christopher lagde kort tid efter et billede på sin Instagram-profil, hvor han havde armen rundt om en ny, mørkhåret skønhed. Under billedet af det smilende par skrev han blot: 'Hende her J'.
Cecilie Haugaard hed pigen, og arbejder som kommunikations- og PR-medarbejder for virksomheden Excel, der sælger design brugskunst, samtidig med, at hun er model.
Parret har siden vist sig offentligt flere gange - i begyndelsen af 2014 tog de sig blandet andet en tiltrængt ferie. Her nød de livet og hinanden på det luksuriøse hotel Huvafen Fushi, som ligger på én af Maldivernes fortryllende atoller.
Og måske Christopher også nød tanken om, at hans drøm om at få succes i udlandet også var gået i opfyldelse?
I hvert fald havde Østens lande fået øjnene op for den lyshårede fyr med den frække stemme , og Christopher kunne tænke tilbage på et begivenhedsrigt besøg i de østlige lande, hvor han lavede utallige radio- og presseinterviews samt tv-shows, der sammenlagt nåede ud til 150 millioner seere.
- Det er de lyse lokker og de blå øjne, det er de ikke vant til, sagde den unge sanger om sit udlandseventyr til TV 2.
Han har alligevel en forkærlighed for Danmark. Ifølge SE og HØRs oplysninger har han købt en 120 kvadratmeter stor lejlighed med fire værelser på Christianshavn, som han og Cecilie Haugaard har tænkt sig at flytte sammen i. Popstjernen har givet omkring 6,5 millioner kr. for den.
Christopher var og er altså én fyr, der formår at jagte sine drømme og få dem opfyldt. Til dét vil han nok sige: "I Told You So"