allan simonsen

Nyeste artikler om allan simonsen

Fulde navn: Allan Simonsen

Fødselsdato: 15. december 1952

Familie: Er ikke i fast parforhold. Har døtrene Camilla, Bianca, Louise og Kira fra to tidligere forhold.

Scoringer: Anette Simonsen, Gitte Højlund Hansen

Kendt fra: Fodboldlandsholdet og ”Vild med dans”

I 70erne og 80erne gik snakken om ”spurven fra Vejle” og ”El pequeño gran danés” – ”den lille store dansker”, som han blev kaldt i Barcelona. Meget har ændret sig siden, men i 2013 var der i hvert fald en ting, der var som i gamle dage: Allan Simonsen var på alles læber.

I efteråret 2013 svingede vejlegenseren sine 165 centimeter på det TV-dækkede dansegulv i ”Vild med dans”, og selvom både dommere og seere kunne konstatere, at Allan Simonsen dribler langt bedre end han danser, gik han helt til semifinalen. Ikke på grund af sine trin, men alene på grund af sine trofaste fans.

Efterfølgende blev begreberne ”Allan-effekten” og ”at lave en Allan Simonsen” en fast del af retorikken i medierne, når nogen havde opnået noget på goodwill mere end på rendyrket talent.

Selvom Simonsen oplevede et sandt comeback i danskernes bevidsthed, smittede populariteten desværre ikke af på hjemmefronten. Og mens han cha-cha-cha’ede løs i bedste sendetid på TV2, gik han igennem skilsmisse nummer to.

Da han blev kåret som Europas bedste fodboldspiller i 1977, hed kvinden i hans liv Anette. Hun blev efter 22 års ægteskab og tre døtre skiftet ud med den 16 år yngre - og i øvrigt passionerede Allan Simonsen-fan - Gitte. Men det forhold holdt altså ikke, og knap ti år efter Allans fjerde datters ankomst, manglede foldboldlegenden igen en medspiller i privaten.

Samtidig stod han pludselig uden job. Heldigvis kunne Vild Med Dans-opmærksomheden veksles til lidt model og reklame-jobs. OgI marts 2015 blev han dog igen kædet sammen med storklubben FC Barcelona. FC Barcelonas kommende talentakademi, der får hjemme i Ballerup. Et projekt, der skal uddanne danske fodboldtrænere, der så igen skal undervise de 200 til 300 børn, som det forventes, der bliver plads til.

Tidslinje:

Sponsoreret indhold