gina jaqueline

Nyeste artikler om gina jaqueline

”Mit navn er Gina Jaqueline. Det lyder måske fint, men der hvor jeg kommer fra, er der ikke meget luksus. Det har jeg lavet om på. Jeg dater rige mænd, og de sørger for, at jeg ikke skal mangle noget. Det her er mit liv. Det er både nemt og kompliceret, men det vigtigste er, at det er mig, der bestemmer”.

Ordene er Gina Jaquelines – og hun siger dem i introen til DR3-programmet ”Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling”, hvor hun ærligt og åbent fortæller om sit liv og om dét at være en sugardater.

Gina Jaqueline dater rige mænd for lyserøde Chanel-tasker og luksuriøse oplevelser, og selv kalder hun sit liv for både nemt og kompliceret på samme tid.

Hendes favoritfyr hedder Advokaten, men han er langt fra den eneste, som Gina Jaqueline har datet. I et interview med Berlingske fortæller den 26-årige kvinde også om andre dates – dates der har budt på lidt af hvert:

- Engang datede jeg en fyr, som ville have mig til at tage et matematikkursus for at udfordre mig selv. Jeg tog alt tøjet af og hoppede ud ad vinduet. Så stod jeg der nøgen på Nørrebrogade og spurgte ham, om han stadig syntes, at jeg havde brug for det matematikkursus. Han var mundlam, siger Gina Jaqueline i interviewet med Berlingske.

I ”Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling” er vi med, når Gina Jaqueline forsøger at jonglere rundt i sit liv, når hun tager en graviditetstest i Ungdomshuset – og når hun fortæller, hvordan hun som 15-årig tog imod et tilbud fra en vidt fremmed mand på gaden og gav ham et blowjob for 2.000 kroner.

I interviewet med Berlingske fortæller Gina Jaqueline om sin debut som sugardater. Hun havde oprettet en profil på sugardating.dk – og en dag var der en spændende fyr, der tog kontakt til hende. De aftalte at mødes til en drink og derfra se, hvordan aftenen ville udvikle sig.

Han gav Gina Jaqueline besked på at møde op på et københavnsk hotel fire timer før. Her blev hun mødt af en luksussuite fuldt udstyret med jacuzzi, blomster, frugt, chokolade og champagne.

Efter en drink på restauranten tog de på kasino. Hendes date gav hende 3.000 at spille for, og før aftenen var omme, havde hun vundet 5.000 kroner.

- Jeg gik fra den aften med vildt dyre gaver, 8.000 kroner og en masse oplevelser rigere. Jeg havde en fornemmelse af, at et tog var kørt forbi mig i vildt høj fart. Det havde været meget begivenhedsrigt. Jeg tror dog, at han syntes, at det var mere hyggeligt, end jeg gjorde, selv om jeg ikke var afvisende overfor at se ham igen, siger Gina Jaqueline til Berlingske om sin debut som sugarbabe.

- Det var underligt. Jeg havde aldrig smagt champagne før. Det var to verdener der clashede. Jeg kom fra Vesterbro og havde aldrig haft mere end en 50’er på lommen, og pludselig hang jeg ud med folk, som havde både og privatfly, tilføjer hun om sit liv i interviewet.

Men selv om livet som sugardater giver hende frihed og alskens oplevelser, ville hun alligevel ikke tøve et sekund, hvis hun fik muligheden gøre det hele om.

- Jeg er gjort af et helt særligt stof, som gør, at jeg befinder mig godt i det. Det skyldes måske, at jeg elsker opmærksomhed så meget. Jeg har svært ved at pege på bare en person, som jeg tror, ville kunne trives i det, på samme måde som mig. Men måske er programmet og den roman, som jeg er ved at skrive, underbevidst en rejse til et andet sted. Det må tiden vise. Jeg vil da håbe det, for i sidste ende vil jeg hellere have ægte kærlighed end ægte tasker.

Sponsoreret indhold