Streaming4. april 2023

"Rabbit Hole"-stjernen Meta Golding: Den her serie er som ingen andre serier

SE og HØR har helt eksklusivt talt med hollywood-darlingen Meta Golding om thrillerserien "Rabbit Hole" fra SkyShowtime. En serie, der har så meget fart på, at det er umuligt at second-screene - i hvert fald hvis du spørger skuespillerinden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Skuespiller Meta Golding medvirker i den nye serie "Rabbit Hole" fra SkyShowtime..
 Video: Paramount+

LÆS OGSÅ: Kiefer Sutherland kommer til Danmark

Skør, underholdende, vanvittig og utrolige plot-twists.

Sådan lyder dommen fra flere af de amerikanske anmeldere, som allerede i sidste måned fik muligheden for at kaste sig over serien "Rabbit Hole".

Og jo, der er i den grad fart på, bekræfter den 51-årige skuespillerinde Meta Golding, der spiller rollen som Hailey Winton i den spritnye thrillerserie. Faktisk så meget, at det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre at sidde og fedte med sin telefon samtidig.

- Jeg kan virkelig godt komme til at sidde med min telefon og blive distraheret. Eller lave mad samtidig.

- Men det her er altså en serie, hvor man skal være opmærksom, siger hun til SE og HØR og forklarer, at hun faldt for historien, fordi den ifølge hende ikke er som noget andet af det, der for tiden bliver lavet af tv.

- Med nogle serier ved man, hvad der kommer til at ske. Dét er virkelig ikke tilfældet her. Det her er ikke den slags serie. Det er som en otte timers lang film.

Skuespiller Meta Golding medvirker i den nye serie "Rabbit Hole" fra Paramount+.
Skuespiller Meta Golding medvirker i den nye serie "Rabbit Hole" fra Paramount+.
 Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix

Kiefer Sutherland slog hårdt

"Rabbit Hole", der handler om spionen John Weir, er et uhyggeligt og sindsoprivende kig ind i en verden, hvor teknologien bliver brugt imod os, og så er serien naturligvis også et tv-comeback til den 56-årige "24 timer"-stjerne Kiefer Sutherland.

Og for Meta Golding har det været en helt særlig oplevelse at få lov til at spille overfor den Emmy-vindende skuespiller.

- Det er fantastisk at arbejde med de store!

- Kiefer er et ikon inden for film og tv og det sekund, vi mødte hinanden, var det bam! Det var som at spille tennis med en virkelig fantastisk tennisspiller.

- Han slog hårdt og gav mig muligheden for at slå lige så hårdt tilbage, siger hun om deres samarbejde under optagelserne.

Han gav mig plads til at være lige så intens, som jeg havde lyst til at være. 

Meta Golding om Kiefer Sutherland.

Kemien mellem Meta Golding (tv.) og Kiefer Sutherland var der med det samme, siger hun til SE og HØR.
Kemien mellem Meta Golding (tv.) og Kiefer Sutherland var der med det samme, siger hun til SE og HØR.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Det er dog ikke den eneste store skuespiller, som "Rabbit Hole" har formået at få med på rollelisten.

Fans af "Game of Thrones" kan også se frem til at opleve den 76-årige Charles Dance, som af mange er kendt for sin rolle som Nicolaj Coster-Waldaus farmand, Tywin Lannister.

- Jeg voksede op med at se dem begge to i alting, men Charles Dance er så inspirerende. Han er en rigtig kunstner og prøver altid at gøre noget nyt.

Meta Golding er blandt andet kendt fra "Hunger Games"-franchisen, mens hun også har spillet med i den populære musikdramaserie "Empire".

"Rabbit Hole" kan streames nu på SkyShowtime.

Se traileren til "Rabbit Hole" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold