Streaming28. april 2023

Kourtney Kardashian raser over Kim: Du ødelagde mit bryllup

Der var ikke kun kærlighed i luften, da Kourtney Kardashian og Travis Barker sidste år sagde ja til hinanden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kardashian-klanen er tilbage med en spritny sæson af "The Kardashians".
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian afslører skuespillerjob i hitserie

Det hele så ellers ganske vidunderligt og festligt ud, da den 44-årige Kourtney Kardashian blev gift med den 47-årige Travis Barker i Portofino i Italien sidste år.

Men helt fredsommeligt var det altså ikke.

I den nye trailer til tredje sæson af Kardashian-klanens realityshow, "The Kardashians", afslører Kourtney, at lillesøster Kim Kardashian brugte Kourtneys særlige dag som et forretningseventyr.

- Min søster udnyttede mit bryllup som en forretningsmulighed, siger Kourtney i nyt klip fra den kommende sæson tre.

Kourtney Kardashian er rasende på lillesøster Kim i den nye sæson af "The Kardashians".
Kourtney Kardashian er rasende på lillesøster Kim i den nye sæson af "The Kardashians".
 Foto: Disney+

Og ikke så overraskende ryger den udtalelse hurtigt gennem Kardashian-klanens system, så da den 42-årige Kim spørger Khloé, om Kourtney er sur på hende, lyder svaret:

- Hun er rasende.

Også den 27-årige supermodella Kendall Jenner forklarer, at det for Kourtney handler om, at hun "føler, at hendes bryllupsvibes blev taget fra hende".

Det er dog ikke noget, som Kim Kardashian selv kan genkende.

Kourtney Kardashian og Travis Barker var klædt i Dolce & Gabbana til deres majbryllup sidste år.
Kourtney Kardashian og Travis Barker var klædt i Dolce & Gabbana til deres majbryllup sidste år.
 Foto: Instagram/Ellen Von Unwerth

- Jeg er virkelig forvirret over, hvordan det her narrativ er landet i hovedet på hende, siger Skims-grundlæggeren og fortsætter:

- Jeg kunne ikke have været mere hensynsfuld. Jeg sagde: 'Lav ikke noget, som Kourtney havde på til sit bryllup'.

Kourtney var til sit imponerende majbryllup i Italien klædt i en kort kjole designet af Dolce & Gabbana. Kun to måneder efter brylluppet kunne Kim Kardashian afsløre sit store samarbejde med det italienske modehus.

Er sket før

Det er bestemt ikke første gang, at Kim og Kourtney kommer op et skændes på tv.

Stemningen mellem Kim (th.) og Kourtney Kardashian er ikke god i den nye trailer til "The Kardashians" sæson tre, som har premiere 25. maj på Disney+.
Stemningen mellem Kim (th.) og Kourtney Kardashian er ikke god i den nye trailer til "The Kardashians" sæson tre, som har premiere 25. maj på Disney+.
 Foto: Ritzau Scanpix

I familiens forhenværende show "Keeping Up With the Kardashians" kom Kourtney og Kim faktisk op at slås til stort chok for både Kardashian-klanen og alverdens seere.

Kim har også kaldt sin storesøster "sådan en kælling på et helt andet niveau".

Familliehygge når det er bedst.

"The Kardashians" sæson tre har premiere på Disney+ den 25. maj.

Sponsoreret indhold