Streaming24. januar 2023

"The Hatchet Wielding Hitchhiker": 10 ting du bør vide om sagen

Netflixhittet "The Hatchet Wielding Hitchhiker" fortæller den vanvittige historie om en ubekymret blaffer ved navn Kai, der blev udråbt til helt – for blot tre måneder senere at blive anholdt for et bestialsk drab. Her har vi samlet 10 facts, som du helt sikkert bør vide om sagen
Det var under dette interview – i begyndelsen af februar 2013 – at Kai blev verdenskendt. nbsp;
Det var under dette interview – i begyndelsen af februar 2013 – at Kai blev verdenskendt.
 Foto: Netflix

Hvis du er en vild med vanvittige Netflix-dokumentarer, er du formentlig faldet over én af de nyeste af slagsen: "The Hatchet Wielding Hitchhiker".

Den 1 t. 25. min. lange dokumentar fortæller den vanvittige og ikke mindst sandfærdige historie om en ubekymret blaffer ved navn Kai, der uden tøven reddede en kvinde fra at blive overfaldet.

Kai blev fluks udråbt til folkehelt, og alle amerikanske tv-stationer ville have fingre i ham. Men der var alligevel noget med den mystiske nomade, der var urovækkende. Og der gik da heller ikke mere end tre måneder, før han blev anholdt – mistænkt for koldblodigt at have slået en advokat ihjel i hans eget hjem.

Den nye Netflix-dokumentar forsøger at fortælle hele historien om Kai og hans forvandling fra viral helt til makaber morder. Alligevel er der nogle aspekter og vinkler, som dokumentaren ikke helt formår at folde ud. De vigtigste har vi derfor samlet herunder.

1) Mentale problemer det meste af livet

I Netflix-serien beskrives det, hvordan Kai har et iltert og mystisk temperament, og flere gange oplever man da også på nærmeste hold, hvordan Kai opfører sig særdeles bizart. I et interview har hans far tidligere fortalt, at Kai har kæmpet med mentale problemer det meste af sit liv. Ifølge faren har Kai flere gange været indlagt som følge af sine mentale problemer.

2) Jett ville have adopteret ham

Kai blev verdenskendt, efter han uden tøven slog en mand ved navn Jett ned med en hammer, og interviewet med Kai gik viralt. Inden overfaldet havde Jett samlet Kai op på landevejen, og i bilen havde de ifølge Jett haft helt fantastiske samtaler. De havde desuden delt en joint. Jett har beskrevet sin overfaldsmand som den “coolest son-of-a-bitch”, han nogensinde har mødt, og hvis tingene var endt anderledes, kunne Jett godt se sig selv adoptere ham som sin egen søn.

3) Kai taler tre sprog

Da Kai nåede sine sene teenageår, mestrede han tre sprog, selv om han bestemt ikke havde passet sin skolegang. Han pjækkede ofte og var alle dage draget af “friheden på landevejen”. Til sidst gav hans familie efter og lod ham gøre, hvad han havde lyst til.

Caleb "Kai" McGillvary kan blive prøveløsladt i 2061, når han er omkring 72-73 år gammel.
Caleb "Kai" McGillvary kan blive prøveløsladt i 2061, når han er omkring 72-73 år gammel.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

4) Troede betjent var en fan

Der gik tre dage, fra advokat Joseph Galfy blev fundet død i sit hjem, og til Kai blev anholdt på en Greyhound-station i Philadelphia. Han havde på det tidspunkt klippet sit hår kort med en kniv, men alligevel blev han genkendt af flere – især på grund af sin meget genkendelige tatovering i ansigtet. Da betjenten tog fat i Kais skulder, troede Kai først, at det var en fan, der ønskede en autograf.

“At være meget på YouYube er ikke altid en god ting”, noterede betjenten sig efterfølgende.

5) Havde allerede afsonet seks år

Retssagen mod Kai begyndte i New Jersey i april 2019. På det tidspunkt havde Kai allerede afsonet seks år – meget af tiden i isolation. Han havde forsøgt selvmord mindst én gang i fængslet.

6) Forbød videoen i retten

Retssagen mod Kai tiltrak sig stor opmærksomhed. Flere tv-stationer anmodede om tilladelse til at sende direkte fra retssagen, men højesteretsdommer Robert Kirsch afviste alle anmodninger. Han forbød også, at det famøse videointerview med Kai blev afspillet i retten.

– Det er tydeligt, at han spiller med medierne. Han er besat af det. Jeg har aldrig set noget lignende, og for hans skyld forbyder jeg alt det for at holde fokus på det, der er sagen, udtalte højesteretsdommer Robert Kirsch i retten.

Den 30. maj 2019 blev Kai idømt 57 år i fængsel for drabet på advokat Joseph Galfy.
Den 30. maj 2019 blev Kai idømt 57 år i fængsel for drabet på advokat Joseph Galfy.
 Foto: Netflix

7) Bipolar og PTSD

I retten kom det frem, at Kai var blevet diagnosticeret med en bipolar lidelse. Hans forsvarsadvokat fastholdt dog, at Kai ikke ønskede, at den bipolare lidelse skulle bruges af forsvaret. Kai ville dog gerne have, at hans PTSD-diagnose (som han fik efter et brutalt sexoverfald som ung) blev nævnt. Han hævdede som bekendt også, at han slog advokaten ihjel, fordi advokaten overfaldt ham seksuelt.

– Det kan godt være, han er vanskelig. At han er ødelæggende. At han er uægte. Det kan godt være, han er listig, skarpsindig, manipulerende osv., men han er helt klart bevidst om sine handlinger, udtalte højesteretsdommer Robert Kirsch.

8) Koldblodig, kalkuleret, hårdhændet morder

Den 30. maj 2019 blev Kai idømt 57 års fængsel for drabet på advokaten. Under sin domsafsigelse udtalte højesteretsdommer Robert Kirsch:

– Du skabte dette offentlige billede af en surfende fri ånd, uhæmmet af materialismens og forbrugets begrænsninger. Men under den frie ånd så juryen en anden side af dig…

– Du er en krudttønde af eksplosivt raseri, en koldblodig, kalkuleret, hårdhændet morder.

Højesteretsdommeren noterede sig også, at Kai kan søge om prøveløsladelse i 2061, når han er omkring 72-73 år gammel:

– På det tidspunkt er du stadig yngre end Mr. Galfy var, da du myrdede ham.

Det var under dette interview - i begyndelsen af februar 2013 - at Kai blev verdenskendt. 
Det var under dette interview - i begyndelsen af februar 2013 - at Kai blev verdenskendt.
 Foto: Netflix

9) Indsat nummer #1222665

Kai, der blev kendt som “Kai the Hatchet-Wielding Hitchhiker” kendes nu som indsat nummer #1222665 i New Jersey State Prison, der er et højsikret fængsel for de mest voldsomme og farlige forbrydere. Siden 2019 har han forsøgt at få sin dom ændret.

10) Udenfor hver femte dag

Kai har tidligere fortalt, at han bruger dagene i sin celle på at læse, dyrke yoga og meditere i timevis. Han har ligeledes fortalt, at han hver femte dage har adgang til en aflåst gård udenfor.

Kilde: Hitchhiker, hero, celebrity, killer: The strange journey of the man called Kai, The Globe and Mail

Sponsoreret indhold