Streaming2. oktober 2022

Ærlige Tom Hanks: Jeg har kun lavet fire gode film

Den amerikanske Oscar-vinder har lavet et hav af film, men det er kun få af dem, han synes, der er blevet rigtig gode
Tom Hanks er langt fra glad for alle de film, han har lavet.
Tom Hanks er langt fra glad for alle de film, han har lavet.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

Han er kendt for alt lige fra "Forrest Gump" til "Elvis", men det betyder ikke, at Tom Hanks selv synes, han har lavet gode film.

Det afslører han i forbindelse med den kommende udgivelse af sin første roman, "The Making of Another Major Motion Picture Masterpiece".

Bogen handler om filmindustrien og er løst baseret på Tom Hanks' egne oplevelser i branchen.

- Alle karakterer i bogen gør noget, jeg har oplevet, mens jeg har lavet en film. Selv de dumme øjeblikke er et eller andet form for stunt, jeg har lavet eller en fejl, jeg har overlevet, siger den 66-årige skuespiller til People.

Tom Hanks i "Forrest Gump". Mon rollen som Forrest er på Hanks' liste over filmfavoritter?
Tom Hanks i "Forrest Gump". Mon rollen som Forrest er på Hanks' liste over filmfavoritter?
 Foto: Paramount Pictures/AFP/Ritzau Scanpix

Og de mange år i filmbranchen har da også givet Oscar-vinderen en stor viden om, hvordan man skruer de store Blockbuster-hits sammen.

- Ingen ved, hvordan film bliver lavet - selvom alle tror, de gør, siger han og forstætter:

- Jeg har lavet tonsvis af film, og fire af dem er ret gode, synes jeg.

- Og jeg er stadig forbløffet over, hvordan film bliver sat sammen. Fra en lille idé til det store billede på skærmen. Hele processen er et mirakel.

Tom Hanks i filmen "Cast Away" fra 2000. 
Tom Hanks i filmen "Cast Away" fra 2000.
 Foto: Francois Duhamel/AFP/Ritzau Scanpix

Siden 80'erne har Tom Hanks medvirket i et hav af film, så det kan nok godt komme som noget af en overraskelse, at det kun er fire dem, han selv synes er blevet gode.

Hanks har to gange vundet en Oscar. Det skete første gang i 1994 for sin rolle i "Philadelphia" og anden gang året efter for "Forrest Gump".

Derudover har han også høstet Oscar-nomineringer for "Saving Private Ryan" (1998), "Cast Away" (2000), "Big" (1988) og senest "A Beautiful Day in the Neighborhood" (2019).

Mon ikke mindst én af de film er på hans personlige favoritliste?

Tom Hanks-romanen bliver udgivet den 9. maj 2023. Indtil da kan du hygge dig med bogen "Uncommon Type" fra 2017, som er en novellesamling - naturligvis også skrevet af Tom Hanks.

Tom Hanks er lige aktuel i liveaction-filmen "Pinocchio", som kan streames på Disney+.

Sponsoreret indhold