Sport16. april 2024

O.J. Simpson skaber røre efter sin død: - Får ikke én krone!

Hvis det står til den nu afdøde fodboldstjernes advokat, så skal de berørte familier ikke have så meget som en rød reje
O.J. Simpson sammen med advokaten Malcolm LaVergne.
O.J. Simpson sammen med advokaten Malcolm LaVergne.
 Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Trods blodige beviser: Dette øjeblik reddede O.J. Simpson

O.J. Simpsons liv var spækket med kontroversielle hændelserne. Det mønster synes at fortsætte også efter fodboldstjernens død.

Hans advokat, Malcolm LaVergne, skaber i hvert fald røre i både ind- og udland med særligt en udtalelse i et interview med Las Vegas Review-Journal.

Udtalelsen henviser til en af historiens mest omtalte og mediedækkede retssager tilbage i 1994, hvor O.J. Simpson var anklaget for dobbeltdrabet på ekskonen Nicole Brown Simpson og hendes kæreste Ron Goldman.

En sag, som den tidligere fodboldstjerne endte med at blive frikendt i, men senere endte i et søgsmål fra Brown og Goldmans familier.

Det søgsmål tabte Simpson og blev dermed dømt til at betale erstatninger på 33,5 millioner dollars – i dag svarende til lige i omegnen af 230 millioner danske kroner.

De penge har de to familier dog aldrig fået, og nu hvor hovedpersonen selv er afgået ved døden, falder opmærksomheden naturligvis på advokaten, LaVergne, der desuden er blevet gjort til forvalter af Simpsons arv. Han har dog ikke just har planer om at hjælpe familierne med at få deres penge

– Det er mit håb, at Goldman-familien intet får. Ingenting. Især dem, og jeg vil gøre alt, der står i min magt som personlig repræsentant for, at de ikke får en krone, siger advokaten til mediet.

O.J. Simpson er død
Orenthal James Simpson, kendt som O.J. Simpson, fastholdt, at han ikke havde slået sin ekskone og hendes ven ihjel – og dette øjeblik var ét af beviserne. Stjernen mente nemlig ikke, at han kunne passe de handsker, der blev fundet på gerningsstedet. Som forsvarsadvokaten sagde til slut: "If it doesn't fit, you must acquit."
 Foto: Branimir Kvartuc /Sam Mircovich/ Los Angeles Times/ Lois Bernstein/ Nick Ut/ Mary Evans/Af Archive/Nevada Department Of Corrections og Pool/AFP/Ritzau Scanpix

LaVergne røber intet om, hvor stor en arv Simpson efterlader sig. Ej heller, hvordan arven skal forvaltes.

O.J. Simpson døde torsdag efter flere års kamp med prostatakræft.

Han blev 76 år.

Sponsoreret indhold