Sport27. marts 2024

Mick Fanning ramt af ny stor tragedie: Mister endnu en bror

Surferstjernen gennemgår lige nu endnu en ubærlig tragedie
Mick Fanning (th.) har mistet sin bror, Edward. 
Mick Fanning (th.) har mistet sin bror, Edward.
 Foto: Nick Agro/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Krystal Anderson er død: Havde lige født

Mick Fanning har oplevet flere store tragedier i sit 42 år gamle liv.

I 1998 mistede han sin bror Sean, der døde i en bilulykke. Han blev 20 år. I 2015 mistede han så endnu en bror, da storebroren Peter døde efter et længere sygdomsforløb. Han blev 43 år.

Nu er surferlegenden blevet ramt af endnu en forfærdelig tragedie. Hans tredje bror, Edward, er nemlig gået bort. Det skriver flere australske medier, heriblandt 9News.

Mick Fanning bekræfter selv dødsfaldet på Instagram, hvor han sender en rørende hyldest afsted til den nu afdøde bror.

– Ed, jeg elsker dig bror. Du lærte mig så meget gennem årene om alt, livet kan byde en. Både godt og ondt. Du var min lærermester, indleder han opslaget.

Ifølge mediet døde Edward Fanning angiveligt i Madagascar. Der er fortsat ingen forlydender om dødsårsagen.

- Du havde det største hjerte og var mere loyal, end godt var. Du stod altid op for de svage og tog dig af dem, der havde brug for det, tilføjer han.

Mick Fanning er kendt som en af historiens største surfere.

Han har blandt andet vundet VM-guld tre gange.

Sponsoreret indhold