Sport24. april 2024

Lars Christiansen og Christina Roslyng sælger bolig med stor fortjeneste

Det danske håndboldpar Lars Christiansen og Christina Roslyng har solgt deres lejlighed
Sport 2023
Lars Christiansen og Christina Roslyng vinker farvel til lejligheden med havudsigt.
 Foto: Jesper Sunesen

Det har været nogle begivenhedsrige dage for det danske kendispar.

Forleden kunne de juble over, at deres søn Frederik skrev under på en professionel kontrakt med fodboldklubben AC Horsens.

Og nu er der nyt på boligfronten.

Lars Christiansen og Christina Roslyng har nemlig solgt deres lejlighed i Juelsminde.

Det lykkedes for parret at sælge den 167 kvadratmeter store lejlighed med direkte udsigt til vandet for 5.130.000 kroner.

Og det er slet ikke så tosset en handel for de danske håndboldlegender.

Tilbage i 2016 erhvervede de sig nemlig herligheden i det jyske for 3,5 millioner kroner.

Dermed lyder fortjenesten på over halvanden millioner kroner i forhold til købsprisen tilbage for godt otte år siden.

I det hele taget er der sket en del for Roslyng Christiansen-parret det seneste år.

Tilbage i juni måned valgte han og storklubben Flensburg-Handewitt at stoppe samarbejdet.

Her arbejdede han som sportsdirektør i klubben.

Og det var ikke den kønneste skilsmisse.

Det var dog ikke længe, Lars Christiansen fik lov til at gå ledig.

Blot en måneds tid efter blev han nemlig præsenteret som sportschef i KIF Kolding.

I denne måned var det så Christina Roslyng, der forlod sit job.

Hun var team manager for de danske håndboldkvinder.

DanskHåndbold havde dog erstatningen klar, og det var igen en tidligere spiller, der overtog den stilling.

Sponsoreret indhold