Sport13. april 2024

Kæmpe portræt: Mesterlige Mikkel Hansen takker af

Danmarks vel nok bedste nogensinde er klar til at smide harpiksen og hårbåndet på hylden

Endte som legende

LÆS OGSÅ: Mikkel Hansen støtter hustruen

Som tre gange verdens bedste er der ingen tvivl.

En af håndboldsportens allerbedste spillere nogensinde har fået nok af at lave mål på samlebånd, og snart er karrieren slut.

Det fortalte en berørt Mikkel Hansen på et pressemøde hos Aalborg Håndbold, hvor han til daglig er det store trækplaster.

– Jeg er kommet til et sted, hvor jeg kan mærke, at der er andre ting, der trækker en smule. Derfor føler jeg, at det til sommer er det rigtige tidspunkt at lægge skoene på hylden, mens jeg stadig er dedikeret til det, jeg laver.

– Jeg har altid lovet mig selv, at den dag, jeg ikke var det, ville jeg i hvert fald stoppe, og for at undgå den situation hvor jeg ender derude og render på banen af tvang, forklarede håndboldstjernen, som gerne vil ”bevise sig selv” indenfor noget andet, uden at komme ind på hvad det er.

Dermed kan den 196 centimeter høje back se tilbage på en karriere, hvor guldmedaljerne stabler sig op. Højdepunkterne med det danske landshold er EM-guld, tre gange VM-guld på stribe og naturligvis OL-guldet i Rio i 2016.

Men selv om ædelmetallet fylder godt på kaminen, vil den langhårede målmaskine også huske tilbage på alle de menneskelige relationer, han har fået med håndbold.

– Jeg vil være evig taknemmelig for de oplevelser, jeg har fået gennem håndbolden. Sammenholdet og at være en del af et hold er fantastisk, og jeg har fået mange venskaber for livet.

– Jeg vil også gerne takke min familie – min kone og mine børn. De har givet afkald på en masse ting og har givet mig mulighed for at blive så dygtig en håndboldspiller som muligt, lød det fra Mikkel Hansen, som fik debut på det danske landshold allerede som 19-årig i 2007.

Året efter var han med til OL i Beijing som reserve, men da Michael V. Knudsen blev syg, kom han ind og scorede det nu legendariske mål på direkte frikast der afgjorde puljekampen mod Rusland.

Det er næsten hverdag at se Mikkel Hansen, 36, blive hyldet på Rådhuspladsen i København, men til sommer er sidste mulighed, hvor danskeren håber at vinde OL med Danmark. Herefter stopper stjernen sin lange og glorværdige karriere.
Det er næsten hverdag at se Mikkel Hansen, 36, blive hyldet på Rådhuspladsen i København, men til sommer er sidste mulighed, hvor danskeren håber at vinde OL med Danmark. Herefter stopper stjernen sin lange og glorværdige karriere.
 Foto: Ritzau Scanpix

Sidste chance for guld

Mikkel Hansen kom hjem til Danmark fra Paris i 2022 for at spille for Aalborg Håndbold, og han har siden haft både mentale og fysiske problemer.

I 2023 fik han stress og måtte sidde udenfor, og i øjeblikket døjer den snarlige håndboldpensionist med en lyskenskade.

Han regner dog med at blive klar til den sidste del af sæsonen for Aalborg ikke mindst til OL i ”sin anden hjemby” Paris, som altså bliver sidste chance for at se verdens bedste Mikkel tage guldet med hjem til Rådhuspladsen igen.

Og så er det ellers tid til afslapning.

– Jeg aner ikke, hvad jeg skal lave, men til at starte med er planen at tage lidt fri.

Sponsoreret indhold