Sport5. juli 2023

Hul i Mikkel Kesslers pengetank

Pengene vælter ud af den tidligere boksers holdingselskab, som har haft minus på bundlinjen to år i træk
Uha. To år i rap med underskud. Mikkel Kesslers formue svinder ganske langsomt.
Uha. To år i rap med underskud. Mikkel Kesslers formue svinder ganske langsomt.
 Foto: MIKAEL RIECK

Hvis en bokser taber to runder i træk, bør han stramme sig an for at undgå et nederlag.

To år i streg med røde tal på bundlinjen er ikke desto mindre det, som springer i øjnene på eksbokseren Mikkel Kessler, når han bladrer i regnskaberne for sit anpartsselskab Cohebo Holding.

Sidste år endte med et underskud på 856.547 kr. I 2021 var der et minus på 128.486 kr. og formuen er ganske beskeden. Egenkapitalen i Cohebo Holding er på mindre end halvanden million kroner.

44-årige Mikkel Kessler har siden 2010 via Cohebo Holding investeret sine boksemillioner i et hav af projekter - lige fra udvikling af overvågningsudstyr, handel med elektronisk udstyr, VVS, kosttilskud og en vagttjeneste til tv-produktion, træning, gulvbelægning, udlejning af ejendomme samt et statistbureau.

Nogle af investeringerne har Kessler holdt fast ved - andre er han ude af.

En anden del af de millioner, som Linse Kesslers lillebror tjente i bokseringen, er blevet brugt på køb og istandsættelse af familiens store lystgård ved Sengeløse i nærheden af Taastrup.

Ejendommen satte Mikkel Kessler for et par måneder til salg for 24,5 mio. kr.

Sponsoreret indhold