Sport19. april 2024

En utrøstelig Paula Badosa hulkede i venindens arme

Tennisstjernen Paula Badosa brød fuldstændig sammen, da hun måtte trække sig fra kampen mod veninden Aryna Sabalenka
I Miami var det Aryna Sabalenka, der måtte trøstes af Paula Badosa, efter ekskærestens pludselige død.
I Miami var det Aryna Sabalenka, der måtte trøstes af Paula Badosa, efter ekskærestens pludselige død.
 Foto: AL BELLO/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Medie: Sådan døde Aryna Sabalenkas kæreste

Gode veninder er guld værd.

Sådan en havde tennisspilleren Paula Badosa heldigvis på den anden side af nettet torsdag aften, da hun havde mest brug for det. Her brød hun nemlig hulkende sammen, da hun endnu engang måtte trække sig med en skade.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-19/r6u56u.PNG
Paula Badosa lod følelserne få frit løb.
 Foto: Billede fra X
https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-19/45y45y74.PNG
Denne gang var det Aryna Sabalenkas tur til trøste. Belaruseren mistede i marts sin ekskæreste pludseligt, og her var Badosa en kæmpe støtte for den dobbelte grand slam-vinder.
 Foto: Billede fra X

Den spanske stjerne måtte trække sig fra opgøret i WTA 500-turneringen i Stuttgart mod verdens nummer to Aryna Sabalenka ved stillingen 3-3 i tredje sæt natten til fredag.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-19/000_33M49EJ-1920x1279we-%281%29.jpg
Sabalenka og Badosa har været meget åbne om, hvor meget deres venskab betyder.
 Foto: Glyn KIRK/Scanpix Denmark

Aryna Sabalenka og Paula Badosa er muligvis konkurrenter, men de er også bedste veninder. Derfor var belaruseren også berørt, da hun skulle give sit vinderinterview og blev spurgt til spanieren.

- Jeg er faktisk ved at begynde at græde, sagde belaruseren, der måtte sunde sig et øjeblik.

- Jeg har så ondt af hende. Jeg elsker hende. Jeg føler ingenting. Jeg er ikke glad, jeg er ikke trist.

Ekskæresten døde

De to veninder får i den grad testet venskabet for tiden, da den ene tragedie erstatter den anden.

Aryna Sabalenka mistede i marts sin ekskæreste pludseligt. Da nyheden om dødsfaldet kom ud, var offentligheden stadig af den opfattelse, at Sabalenka og 42-årige Konstantin Koltsov dannede par.

De to var i Miami sammen, hvor Sabalenka skulle spille en WTA-turnering.

Men i udtalelsen fra Sabalenka, der kom et par dage efter dødsfaldet, fastslog hun, at deres relation på dødstidspunktet ikke længere var et kæresteforhold.

- Konstantins død er utænkeligt tragisk, og selv om vi ikke længere var sammen, er mit hjerte knust, lød det fra Sabalenka.

Dengang søgte Sabalenka også støtte hos veninden Badosa, der var klar med trøstende ord:

- Hun er min bedste veninde, og jeg vil ikke se hende lide. Det er en meget svær situation, sagde Badosa ifølge AFP.

Den 26-årige spanier, der privat danner par med den græske tennisspiller Stefanos Tsitsipas, har i det hele taget været meget hårdt ramt af skader gennem sin karriere.

Fra at være en del af den absolutte verdenstop, oppe som nummer to i verden for to år siden, til at hun i dag er nede som nummer 93.

Sponsoreret indhold