X Factor25. marts 2022

Seerne flygter: Blachman sår tvivl om fremtiden

”X Factor”-dommer Thomas Blachman er den, der er smuttet, hvis seertallene ryger endnu længere ned
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Trods det højeste niveau af talentfulde deltagere nogensinde, formår Blachman og co. ikke at fastholde seerne, når de fredag efter fredag blænder op for det femten år gamle underholdningsprogram ”X Factor”.

Sangkonkurrencen er med andre ord ikke, hvad det har været. Men da SE og HØR mødte Thomas Blachman til pressemødet forud for første liveshow og spurgte til seerflugten, var det en meget kålhøgen Blachman, der underkendte de officielle seertal.

Jeg ved ikke, hvor du har de tal fra. Der er kommet et nyt målesystem. Hvad jeg hører, så er det sindssygt gode tal, når man lægger alle demand oven i det hele osv., så ligger det sindssygt højt – og faktisk højere, end det har ligget et par år. Så det må du lige researche lidt mere i. Det har ligget over en million i samtlige programmer, harcelerede han og understregede, at han slet ikke ville lave et program med så få seere.

Ifølge analysebureauet Nielsens seermålinger har seertallene aldrig nået over en million i denne sæson. Der var 920.000 seere, der kiggede med da første afsnit blev vist på tømmermændenes helligdag den 1. januar - hvilket er det højeste tal i denne omgang.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blachman_7.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Seertallene har ligget over en million i samtlige afsnit, lød Thomas Blachmans, 58, forsvar for "X Factor" tidligere i sæsonen. Foto: Kaspar Wenstrup

Helt skråsikker på det gamle formats fortsatte succes, satte han sin taburet i svingninger.

  • - Jeg ville ikke lave et program, der kun havde 600.000 seere, så var jeg ude for længst. Det ville jo være spild af tid i den her sammenhæng. "X Factor" har en hel særlig energi over sig, fordi det er et musikklasserum for rigtig mange mennesker. Det giver ligesom lysten til at stå der og formidle musik, sagde han og fortsatte.

- Hvis det halveres eller på nogen måde kommer under et vist niveau, så ville jeg selvfølgelig overveje … Men dine tal er forkerte i forhold til, hvordan man regner det sammen i dag, slutter han.

Artiklen fortsætter under tabellen

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_seertal_1.png
 Screendump

Det samlede officielle seertal (Live+Vosdal+TS 1-7) i sidste kolonne Kilde: Nielsen Denmark

  • Siden første liveshow, hvor ovenstående interview fandt sted, er seertallene dalet endnu mere, og taburetten begynder at vakle under Thomas Blachman – hvis altså han virkelig mener, at hans job som dommer i ”X Factor” afhænger af flotte seertal.

Ifølge analysebureauets seertal for hele sæsonen er flere og flere seere faldet fra siden de blændede op for første afsnit. Fra 920.000 i første afsnit er vi nu helt nede på 708.000. Ikke så langt fra Blachmans smertetærskel.

Sponsoreret indhold