Det er udvidet langt ud over blot overlevelse på en øde ø til hårdt psykisk pres.
Man leger med deltagernes vante måde at være sammen med hinanden på og vækker stærke følelser, som de - forhåbentlig - ikke rammes af så tit i virkeligheden.
Mistillid, hævn og fryd over andres nederlag er resultatet fra den negative del.
Mandagens afsnit var det klart bedste indtil nu. Jeg blev ramt og sad med svedige håndflader til det sidste.
Den snu narrede de mindre snu, og ud røg både HC, Hans-Ole og Hector.
De var ikke bare brikker, som blev stemt hjem, men hårdt sårede mænd, som ikke kunne tilgive Nicolaj for hans påtvungne bøddeltjans.
Min egen rolle som muldvarp sidste år blev afsløret af mig selv. Jeg lod følelserne blive det styrende og ikke spillet - og det var dumt, hvis jeg skulle have vundet.
I mandagens øråd var det også følelserne, der herskede, selv om Nicolaj spillede spillet perfekt. (Det kan de andre naturligvis ikke se på det tidspunkt).
HC's sidste stunt derimod, hvor han undlader at stemme på Zamzam, men lader de andre svinge kniven, er for tamt. Og det glæder mig, at Søren tager kampen op med HC's selvhøjtidelighed.
Men trods alt mindede dette afsnit mig virkelig om, hvor hårdt det var at være deltager.
Respekt til jer alle …