Robinson Ekspeditionen12. oktober 2010

Ditte: Henriette tirrer svinehunden

Robinson kan noget helt specielt, - nemlig finde frem til min indre svinehund.
Ditte synes at de øl- og dameglade mænd er for klamme
Ditte synes at de øl- og dameglade mænd er for klamme
 Foto: Thomas Laursen

Og så er det lige meget om ekspeditionen finder sted på en ø, et hotel eller på gamle smukke både.
Det er deltagerne selv, som får mig til at lukke dyret ud.

44 dage x 24 timer = 1056 timer - så lang tid tilbringer deltagerne i ekspeditionen, og vi får kun lov til at se 13 timers TV fra deres vilde eventyr.

Læs også: Robinson-Zabrina: Så store er mine bryster

Så jeg ved godt, at det billede, vi får af deltagerne ikke favner hele deres personlighed.
Men produktionen fremstiller deltagerne så ægte, de kan, og med de karaktertræk som personerne nu engang lader komme mest til udtryk i spillet.

Og det er her, det bliver spændende - og her, at mine følelser bliver sat på prøve.
Efter afsnit seks må jeg endnu engang erkende, at hver gang den indebrændte, bitre og selvhøjtidelige Henriette dukker op på min skærm, så bliver jeg altså hidsig.

Læs også: Robinson-Zamzam: Se min smukke kone

"Er der gift i?", spørger hun mistroisk HC, da han giver hende en kærlighedskage.
Kom nu ind i kampen, Henriette! Slå dig løs, spas ud og grin lidt ... og hold så sammen med de andre tøser.
Efter Maikens exit - og desværre ikke en af drengene - er kvinderne nu i undertal. Jeg håber, Mette får ret i, at kønskampen nu er ophørt. Men jeg tvivler.

Robinson Ekspeditionen er blevet kamppladsen, hvor det afgøres om kvindelist, stærke muskler eller en kombi af begge dele skal løbe af med sejren i årets dyst.

Sponsoreret indhold