Paradise Hotel7. december 2023

Nikolaj Hvidman fortryder 5000 følgere kommentar: – Det er fucked up, at jeg siger det

Grupperne er blevet kridtet op på ”Paradise Hotel”, og Nikolaj får lovet Lucas, at de aldrig bliver venner. Det løfte har han dog ikke overholdt i Danmark
Nikolaj Hvidman gav ikke meget for Lucas Bucardis forklaring. I dag er han dog ikke helt tilfreds med, hvordan hans comeback til Lucas kommer ud.
Nikolaj Hvidman gav ikke meget for Lucas Bucardis forklaring. I dag er han dog ikke helt tilfreds med, hvordan hans comeback til Lucas kommer ud.
 Foto: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Deltagerne helt amok i kæmpe skænderi på "Paradise Hotel": – Hold kæft!

De har prøvet siden Niels Laigaard måtte forlade hotellet, og i torsdagens afsnit er den store gruppe på ”Paradise Hotel” godt i gang med at få Nikolaj Hvidman ud af hotellet.

Det førte også til det klart største skænderi i denne sæson.

Og at Nikolaj pludseligt var uønsket på hotellet, kom som noget af et chok.

Til SE og HØR fortæller han, at han dog ikke følte sig udspillet.

- Jeg føler overhovedet ikke, at jeg blev udspillet, men nærmere forrådt.

I et godt stykke tid kunne han selv mærke, at folk var begyndt at gå imod ham. Noget som han følte ikke kun bundede ud i hans evner i spillet, men derimod også af personlige årsager.

- Det kan også være psykisk hårdt, når man føler, at alle går mod en, fordi man tænker om det også er personligt.

Hyg dig med dine 5000 følgere

I afsnittet vælger Lucas Bucardi at tage Nikolaj til side for at forklare det hele.

Noget som Nikolaj i den grad ikke har lyst til, og ”Paradise”-veteranen får også nævnt, at både han og Patrick ikke vil have noget at gøre med Lucas i Danmark.

I stedet kan han have ”held og lykke med sine 5000 følgere”, da Nikolaj udelukkende støtter ægte mennesker.

Måden som kommentaren kommer ud på, fortryder Nikolaj også i dag.

- Det er bare typisk, at jeg skal sige sådan noget lort. Det er fucked up, at jeg siger sådan noget der, men jeg var pissesur og frustreret.

Men det man ifølge Nikolaj ikke ser er, at Lucas hele tiden snakker om sin TikTok, og hvordan han skal hjem og lave mange TikToks.

Så ofte at han til sidst så rødt og sagde som han sagde.

- Jeg ville aldrig sige det ud af det blå. Den kommer uden kontekst, fordi man ikke har set alt det med TikTok. Det er bare et dårligt diss jeg kommer med.

Til SE og HØR fortæller Lucas, at han først og fremmest ser vredesudbruddet fra Patrick og Nikolaj som komisk, da han ikke forstår, at man går personligt til folk på grund af et spil.

- Jeg var chokeret. Jeg havde ikke troet, at han ville synke så lavt. Dengang tænkte jeg, er du gal en klaphat. Men det røg lige forbi mig. Jeg kunne ikke være mere ligeglad, siger Lucas til SE og HØR.

Både Lucas og Nikolaj understreger til SE og HØR, at der intet ondt blod er mellem dem i dag.

Og så kan vi pointere, at Nikolaj alligevel ikke helt fik ret, da Lucas på nuværende tidspunkt har rundet 14.000 følgere.

Sponsoreret indhold