Paradise Hotel24. marts 2022

Efter tavshed og dræberblikke: David Jarsbo om gensynet med Sille Nimholm

Siden “Paradise Hotel”-parret gik fra hinanden, har der ikke just været god stemning mellem dem. Forleden var de imidlertid til stede ved samme arrangement, da årets Reality Awards løb af stablen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Garvede realityfans har helt sikkert fulgt med i dramaet mellem sidste sæsons “Paradise Hotel”-vindere David Jarsbo og Sille Nimholm.

De to gik fra hinanden kort inden den famøse finale blev vist for “Paradise”-seerne. Og siden da er der i den grad fløjet beskyldninger om stofmisbrug og utroskab gennem luften.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/reality_awards_2022_024_18mar22.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Foto: Søren Jul Lamberth

Og så er der alt det med pengene … Som hr. Jarsbo nu alligevel ikke vil dele med Sille. Noget han ellers højt og helligt lovede, efter han smed guldkuglen under troskabstesten ved “Paradise Hotel”-finalen.

Mens Sille har udtalt sig adskillige gange til pressen om, hvordan hun blandt andet er stensikker på, at hendes nu ekskæreste har været utro, har der i den grad været radiotavshed fra David.

Til årets Reality Awards løftede han dog sløret for, hvordan det hele står til:

– Jeg har bare ikke haft så meget at sige til det. Jeg synes, det har været personlige ting, lyder det fra David, da SE og HØR spørger ind til, hvorfor han i flere måneder ikke har givet lyd fra sig, mens ekskæresten har handlet stikmodsat.

Dramaet mellem de to paradisoer har således primært udspillet sig offentligt. Og derfor synes den mandlige “Paradise”-vinder da også, at det er mere end blot en smule mærkværdigt at være til Reality Awards, når også Sille er blandt gæsterne:

– Lidt underligt. Vi har ikke snakket sammen overhovedet, forklarer David til SE og HØR efter fredagens show, hvor David desuden vandt en pris for “Årets bedste scoring” efter sine mange erobringer på hotellet i Mexico.

Se interviewet med David Jarsbo i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold