Reality27. oktober 2023

Niels Erik Wegger fra ”Landmand søger kærlighed” har fået en kæreste

Efter ”Landmand søger kærlighed” har hemmelighedsfulde Niels Erik Wegger fået en ny kæreste
Niels Erik Wegger og Christina Lykke Pedersen
Niels Erik Wegger, 43, og Christina Lykke Pedersen, 34, blev forelskede for rullende kamera. "Landmand søger kærlighed"-fyren har siden fået en ny kæreste.
 Foto: TV 2/Anders Brohus

– Har verdens bedste kæreste.

Sådan skriver Niels Erik Wegger fra ”Landmand søger kærlighed” hemmelighedsfuldt i sin Instagram-story.

LÆS OGSÅ: Droppet for åben skærm: "Landmand søger kærlighed"-Louise har fundet kærligheden

For realitydeltageren har igen fundet kærligheden, efter det ikke gik mellem ham og Christina, som han efter optagelserne slog op med på sms.

På Instagram deler Niels Erik Wegger en video af sig selv, hvor man kan høre kæresten synge i baggrunden.

– Hvad betyder det, man er syg og bagud med klargøring af udlejning, når ens kæreste glædeligt hjælper til med malerrullen, så længe hun kan synge med på Kandis, skriver ”landmanden” til videoen på sin profil.

Niels Erik Wegger skruer charmen på i "Landmand søger kærlighed".
Niels Erik Wegger skruer charmen på i "Landmand søger kærlighed".
 Foto: Anders Brohus, TV 2

Hverken ansigt, navn, alder eller noget andet om den nye kæreste røbes, og det bliver det heller ikke lige foreløbig.

Til SE og HØR fortæller Niels Erik, at han ikke vil udtale sig om forholdet, da parret indtil videre har valgt at leve uden for rampelyset.

Sponsoreret indhold