Reality5. november 2020

Katie Price beder om hjælp til 180 kg tung søn

Realitystjernen Katie Price har svært ved at sørge for, at sønnen kan lave livesvigtig motion
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega667516_001.jpg
 Foto: MEGA

Coronanedlukningen i Storbritannien er problematisk for de fleste, men især realitystjernen Katie Price har problemer.

Den 42-årige kendis har en søn, der er 182 centimeter høj, vejer 180 kilo og hedder Harvey - og han har i den grad brug for at tabe sig.

Det er som bekendt svært, når fitnesscentrene har lukket.

Det skriver News.com.

Derfor har Katie Price bedt sine følgere om hjælp til at finde træningsudstyr, der kan holde til sønnens vægt. Hjælpen er uhyre vigtig, da Harvey er begyndt at veje så meget, at det er til seriøs fare for hans helbred.

Tidligere på året måtte den 18-årige på hospitalet med ambulance, efter han fik 42 grader i feber.

Teenagerens høje vægt skyldes den sjældne sygdom Prader-Willi Syndrom. Derudover er den 18-årige delvist blind og på det autiske spektrum.

Sponsoreret indhold