Hvornår må man spoile en tv-serie? Nu skal det afgøres

Der er ikke noget mere træls end at få spoilet den serie, man er i gang med at se. Omvendt er det også hårdt ikke at kunne diskutere seneste afsnit med kollegerne. Men hvad er egentlig reglerne for at spoile?

Vi har spurgt to eksperter, hvornår de mener, man må afsløre noget.

– Nogle mennesker er fuldstændig ligeglade med at blive spoilet. De får mere lyst til at se "Game of Thrones”, når de har hørt, hvad der sker. For mig ødelægger det dog fuldstændig glæden, siger film- og tv-producer Frederik Dirks.

Han har blandt andet været vært på programmerne "Serieland” og "Stream team”, der var de første udsendelser med anmeldelser af serier, men måske kender du ham fra podcasten "BINGE”.

Under alle omstændigheder er Frederik Dirks ekspert på området, og han har derfor gjort sig mange tanker om at spoile.

Artiklen fortsætter under billedet …

Frederik Dirks. Foto: Agnete Schlichtkrull

Han deler programmerne op i tre kategorier:

• 1: Liveprogrammer og udsendelser på flow-tv
• 2: Programmer, der kører uge for uge, men som er optaget på forhånd.
• 3: Serier og film, der bliver lagt til binge

Kategori 1: Liveprogrammer og ikkefiktion/reality

– Personligt er jeg fløjtende ligeglad med at få spoilet underholdningsprogrammer. Den her kategori er aktualitets- og nyhedsbårne programmer, og så er det en nyhed, når der for eksempel er nogen, der ryger ud eller vinder. Så er det en nyhed, som SE og HØR og TV 2 dækker, for eksempel "Vild med dans” eller "Paradise Hotel”, og det er den mest spoilable type programmer – fordi de er båret af aktualitet eller livesending, og så bliver de braget ud det bredeste sted, forklarer Frederik Dirks.

Her er det ikke længere et spørgsmål, hvad der er fair og ikke fair at afsløre.

– Hvis du ikke vil spoiles, så lad være med at gå på sociale medier, før du har set programmet. Der kan du ikke undgå det. Der må du lægge dig fladt ned, den kan du ikke bekæmpe, så der er det bedst, at du ser det, når det bliver tilgængeligt, siger Frederik Dirks og sammenligner:

– Man kan jo heller ikke gå i en uge uden at fortælle, at det var FCK, der vandt en fodboldkamp.

Artiklen fortsætter under billedet …

Lise Rønne i "Vild med dans". Foto: Hanne Juul

Kategori 2: Fiktionsserier, der har nye afsnit hver uge

Det smukke ved serier, hvor der udkommer et nyt afsnit hver uge, er, at man kan tale med kollegerne om det og glæde sig til det, mener Frederik Dirks.

Han er dog tilbøjelig til selv at melde sig ind i gruppen af seere, der ingen grænser har for, hvor langt andre skal gå for ikke at spoile.

– Min regel er at spoile så lidt som overhovedet muligt. Hvis jeg ved, at vi er i sidste sæson af en serie, der kører lige nu, og hvor alle brikker skal falde på plads, så må jeg ikke regne med, at folk har set det allerede morgenen efter.

– Man må gå ud fra, at folk følger med, men ikke udbasunere detaljerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

"And just like that". Foto: MEGA

Kategori 3: Serier, der bliver lagt til binge

Det er serierne, der udkommer i mange afsnit, hvor hele sæsonen lægges op samtidig.

– Her må man tage hensyn til, at folk har forskelligt tempo. Nogen bruger måneder eller halve år på at komme igennem en serie, mens andre klarer den på en weekend.

Derudover er der det, han kalder "bagkataloget” – det er alle de gamle film og serier, der kom før streaming samt alt, der er mere end et år gammelt.

– Hvis du rigtig gerne vil se noget i den kategori uden at blive spoilet, så skynd dig at se det, råder Frederik Dirks og nævner "The Wire” som et eksempel på en serie, du altså skal til at få set, hvis du har tænkt dig at se den og gerne vil undgå at blive spoilet.

– Det er det med streamingtidsalderen. Der vil altid være en, der bliver sur og siger "jeg har altså ikke set "Casablanca” (klassisk film fra 1942, red.), selv om de har haft rigeligt tid og nok havde set den nu, hvis de virkelig gerne ville. Alt præ streaming bør man godt kunne spoile.

Generelt synes han dog, man skal forsøge ikke at frarøve folk oplevelsen.

– "Den sjette sans” er næsten så gammel, at det er fair game, men hvis en 18-årig for eksempel vil se den, så er den relativt ny for vedkommende.

Artiklen fortsætter under billedet …

– I see dead people. Foto: MEGA

Serieanmelderen: Du skal altid advare

Serieanmelder Lise Ulrich fra Soundvenue er anderledes kontant. Hun mener som udgangspunkt ikke, det nogensinde er i orden at spoile.

– Min ret enkle, overordnede spoilerfilosofi gælder, hvad end der er tale om film eller tv, siger serieeksperten.

– Du må som udgangspunkt ALDRIG spoile film og serier uden at angive en tydelig spoileradvarsel først. Medmindre vi snakker ældre, bredt kendte titler a la twistet i "Den sjette sans”.

Artiklen fortsætter under billedet …

Lise Ulrich. Foto: Privat

I sit virke som anmelder har Lise Ulrich nogle klare regler for afsløringer.

– Spoil aldrig i en overskrift. Det har læserne ingen mulighed for at gardere sig i mod. Og spoilers i standard film- og serieanmeldelser hører ingen steder hjemme. De skal kunne læses af alle.

Hvis der deklareres i begyndelsen, er det meste dog tilladt derefter, forklarer hun:

– Så længe artiklen er klart og tydeligt markeret med spoileradvarsler i begyndelsen af teksten, og du selvfølgelig ikke spoiler noget i selve overskriften, så kan du i princippet skrive om spoilers fra dag 1 af en film eller series premiere, hvad end det er i Danmark eller udlandet.

Når det kommer til liveprogrammer og konkurrencebårne programmer a la "Den store bagedyst”, er Lise Ulrich helt på bølgelængde med Frederik Dirks.

– Her er spoilers tilladt i både overskrift og tekst dagen efter et afsnit. Der gælder andre regler for den form for reality, idet hjemsendelserne og publikums og mediernes reaktioner på dem jo er en del af selve konceptet og platformen flow-tv, hvor man må forvente, de fleste ser programmet på samme tid.

[node:aller-poll]