Reality4. april 2022

Gina Jaqueline forelsket: Her er hendes nye fyr

Lykken smiler i den grad til Gina Jaqueline. Tv-kendissen afslører nu over for SE og HØR, at hun har mødt en fyr, som hun er smaskforelsket i.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181010_mr_gina_010-1_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Kærligheden kan komme, når du mindst venter det. Det kan Gina Jaqueline i hvert fald skrive under på.

Siden vi mødte hende i DR-serien "Gina Jaqueline - en sugardaters fortælling", har tv-kendissen ikke haft held med at finde den rigtige fyr.

Det ser det ud til, at hun nu har gjort. Gina afslører nemlig over for SE og HØR, at hun er meget forelsket i en før, som hun lige har mødt.

- Vi har lige mødt hinanden for en uge siden, men vi har brugt hver dag sammen på forskellige eventyr, siger DR-stjernen til SE og HØR.

Hun understreger, at de endnu ikke er kærester, men det virker kun til at være et spørgsmål om tid, før de bliver det.

- Vi er super forelskede. Folk som ham findes desværre ikke i Danmark, siger Gina om sin nye fyr, som hun har mødt i Prag.

Den tidligere sugardater holder ikke sin nye flamme skjult, men hun vil ikke ud med hans navn, da det med hendes egne ord er meget specielt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/277856400_1043878446218183_3200849089453872927_n.jpeg
 Foto: Privat

Gina og hendes nye flamme har blot kendt hinanden i én uge, men de er smaskforelskede (Foto: Privat)

Gina afslører dog, at hendes nye fyr er halvt fransk og halvt afrikansk, og at han er fem år ældre hende. Hun er ikke i tvivl om, hvad hun er faldet for ved den heldige mand.

- Jeg mødte ham i midtbyen og faldt for hans energi, frie energi og udseende, siger Gina og uddyber:

- Jeg blev omkring ham ugen ud pga. hans personlighed og meget mere.

Sponsoreret indhold