Reality15. maj 2023

Efter syv års tv-pause: Nu skal Gustav Salinas tænke over, hvad han siger

Endelig vender Gustav Salinas tilbage til reality – og han skal lige finde ud af, hvad man kan sige på tv, og hvad man ikke kan
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Efter syv års pause: Gustav Salinas vender tilbage på skærmen.
 Video: Kaspar Wenstrup/Sladderministeriet

I hele syv år har Gustav Salinas’ fans måttet vente på endnu engang at se realitystjernen der, hvor vi mødte ham første gang: På skærmen i bedste sendetid.

Men nu sker det omsider. For Gustav Salinas er netop blevet færdig med optagelserne til det, man godt kan kalde hans comeback-program.

Hør hele episode 26 af "Sladderministeriet" med Gustav Salinas her:

Og selv om den succesfulde iværksætter, der i dag arbejder som personlig træner og slikproducent, for nylig er blevet single, så er der altså ikke tale om et datingshow.

Til gengæld vil du formentlig elske hans tilbagevenden, hvis du ikke kun var vild med ”Dagens mand” og ”For lækker til love”, men også konkurrenceprogrammet ”Divaer i junglen”. Gustav Salinas’ første program efter pausen er nemlig mere i den boldgade.

– Jeg har lige været med i et tv-program, der hedder ”Stjerner i trøjen”. Et militærprogram. Det er første gang i seks-syv år. Og det var HÅRDT, fortæller Gustav Salinas i SE og HØR-programmet ”Sladderministeriet”.

Det var ikke selve det med militærtræningen, der var en udfordring for realitystjernen, som er i god form. Det var det med igen at vænne sig til at være på skærmen.

Gustav Salinas vender tilbage efter syv års pause som realitystjerne.
Gustav Salinas vender tilbage efter syv års pause som realitystjerne.
 Foto: Kaspar Wenstrup, Dan Mariegaard

– Man skal lige tænke over, hvad man skal sige. Og man har også et andet ansvar nu, end man havde dengang. Da jeg lavede meget tv, havde jeg ingen medarbejdere, så der kunne jeg sige, hvad der passede mig.

Men selv om den erfarne realitydeltager er ”vendt hjem”, føler han ikke, at han er en 100 procent integreret del af den verden.

– Jeg følte faktisk lidt, at jeg var en flue på væggen. Og jeg grinede så meget, især af Janni (Ree, der er med i ”Stjerner i trøjen” sammen med blandt andre forsidefrue-kollegaen Jackie Navarro, red.). Hun siger de vildest ting. Hun siger så mange vilde ting, jeg var bare flad af grin, teaser Gustav Salinas.

– Så på den måde havde jeg en rigtig fed oplevelse. Og det er det, jeg godt kan lide ved realityverdenen: Det er lidt mere frit, og der er ikke så mange konsekvenser ved, hvad man siger og gør.

– Det er der måske bagefter, når kameraet slukker.

Hør ham fortælle om comebacket i klippet øverst i artiklen.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår ”Stjerner i trøjen” har premiere.

Deltagerne i sæson tre af "Stjerner i trøjen" er fra venstre mod højre: Camilla Dalsgaard, Frederik Fetterlein, Janni Ree, Sofie Stougaard, Jackie Navarro, Gustav Salinas, Patrik Wozniacki, Jonas Schmidt, Adam Ild Rohweder, Jan Linnebjerg, Nicoline Toft og Nicky Rosendahl Russell.
Deltagerne i sæson tre af "Stjerner i trøjen" er fra venstre mod højre: Camilla Dalsgaard, Frederik Fetterlein, Janni Ree, Sofie Stougaard, Jackie Navarro, Gustav Salinas, Patrik Wozniacki, Jonas Schmidt, Adam Ild Rohweder, Jan Linnebjerg, Nicoline Toft og Nicky Rosendahl Russell.
 Foto: Warner Bros. Discovery

Du kan også se hele episode 26 af Sladderministeriet med Gustav Salinas her:

Sponsoreret indhold